En slankeklub er en service hvor man tilmelder sig som medlem, og får tilsendt kostplan, slankeopskrifter, kan stille spørgsmål til diætist og motionsekspert, lave diagrammer over vægttab osv. For at have adgang til denne service som slankeklubben stiller til rådighed skal man betale et månedlig abonnement. Prisen afhænger af hvilke ydelser slankeklubben tilbyder dig, eller hvilken pakke du køber.
Fordele ved slankeklubber:
Man får nemt adgang til en kostplan udfærdiget af diætist eller lign. ekspert, hvilket gør det nemmere at komme i gang med slankekuren.
Du har mulighed for at finde svar på dine spørgsmål let og hurtigt.
Du kan få grafiske opstillinger af dit forløb, og se din udvikling, hvilket kan give yderliger motivation.
Ulemper ved slankeklubber:
Det koster penge.
Da man ikke møder personerne rent fysisk er det nemt at springe over i kostplanen, eller helt at droppe det, da man ikke skal stå ansigt til ansigt med sin vejleder.
Nogle slankeklubber tilbyder hjælp fra en slankevejleder. Dette er ikke ensbetydende med at det er en uddannet person der er din vejleder, da alle reelt kan kalde sig slankevejleder. Man skal derfor sætte sig godt ind i klubben og dens eksperter før man melder sig ind.
Min personlige mening er at en slankeklub kan bruges som supplement til din slankekur. Dog vil jeg klart anbefale at du ikke ukritisk bruger alt du får fra klubben, og du ligeledes søger information fra andre steder. Dog skal du være klar over omkostningen til slankeklubben og derved gøre op med dig selv om du vil bruge dine penge på dette, frem for fx et fitnesscenter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Din E-Mail adresse blive IKKE vist ved afgivelse af kommentar. Du kan ved at vælge anonym, afgive kommentar til dette indlæg. Kommentaren bliver synlig, så snart jeg har godkendt den.