mandag den 30. november 2009

Hypnose overvægt - Slank med hypnose


Mange mennesker søger hypnose for at få hjælp til at overvinde deres vægt problemer, især når kostvaner, kirurgi og vægttab medicin ikke har givet resultat. Hypnotisør Jacob Strachotta, har aktivt hjulpet mennesker i løbet af de sidste otte år med at tackle problemer som vægttab, rygning, og selvværds relaterede problemer. Hypnose som et slanke værktøj har hjulpet mennesker til at tabe sig i årevis. Hypnose er en mere varig metode til vægttab og selvom det at spise sundt og udøve motion stadig afgørende elementer, bliver hypnose mere og mere populært.

Hvis du overvejer hypnose for at hjælpe dig med vægttab, skal du før du starter på din rejse være klar til at arbejde med de følelser som er lagret i vægten. Du er nødt til at erkende, at din overvægt ikke kun skyldes en dårlig vane. Men skyldes en dårlig vane som bliver forstærket og vedligeholdt af misforståede følelser. Den nye vane vil være lettere at overholde, efter at du har været hypnotiseret. Du vil også opleve, at din selvtillid vil blive styrket, som hjælper med at du føler dig bedre tilpas i hverdagen. Det er her hypnose kommer ind som en vægttabs værktøj. Alle disse positive forslag er medtaget i hypnose sessionen og i omprogrammering af dit sind.

Omprogrammering af dit sind med Jacob Strachotta's vægttabs program (mp3 lydfil som du selv kan downloade) virker meget hurtigt. Du udløser dele i det underbevidste til at være mere opmærksom på de ændringer du skal foretage, når du står ved selveste roden til dit spise problem. Det hjælper til at styrke dit underbevidste med positivitet indenfor områder, såsom tanker, følelser, og beslutninger. Det gør det muligt for dig, at få en bedre forståelse af, hvorfor du har haft et vægt problem, og hvordan du kan ordne det. Hypnose fremmer selvværd og selvtillid og har indflydelse på andre områder af en persons liv, der mangler energi, så du får indre styrke og viljestyrke til at holde fast i din kost- og motionsplan.

Når du bruger Strachotta's vægttab program, vil du blive udsat for hypnose hver dag i 14 dage. Det er så lang tid det tager, at omskole dit underbevidste sind at se tingene i et andet lys. Efter den første 14 dage, vil Strachotta instruere dig om, hvor ofte du behøver at lytte til hans vægttab hypnose program for at holde omskolingen intakt. Du må ikke miste modet, hvis du ikke kan se resultater med det samme. Alle reagerer forskelligt på den strøm af forslag og det tager tid og mod at få ændringerne startet. Men, når de først er startet, så forsvinder de dårlige vaner for altid.

Hvis du leder efter en måde at tabe sig eller som supplement til dit vægttab program, så kan du overveje at give Jacob Strachotta's selvhypnose vægttabshypnose programmer en prøve. Selvfølgelig kan du ikke lytte til det, mens du kører bil. Brug den kun, når du har tid til at afsætte dig selv til virkelig at åbne dig op til Strachotta's stemme og kraftfulde forslag. Først da, vil du være på vej til en nyere, mere sikker og slankere dig. Forfatter resurse box:- Hypnose er en af de behandlingsformer som konsistent har vist resultater indenfor mange områder, såsom smertefri børnefødsler,behandling, smerte lindring og meget mere. Med Hypnose åbner du for dine egne ubevidste kræfter.

søndag den 29. november 2009

Rigshospitalets slankekur


Der har balndt slanke sites og blogs floreret rygter omkring Rigshospitalets slankekur, som skulle være en slankekur udviklet af rigshospitalet til folk som ønsker et hurtigt men også langvarigt vægttab.


Kuren har cirkuleret de sidste 20 år og består af en 13 dages kostplan, der sædvanligvis er sammensat af magert kød, hårdkogte æg og sort kaffe. Ernæringsrådet har vurderet kurens ernæringsmæssige kvalitet og konklusionen er klar. Kuren indeholder et lavt indhold af kalorier og kulhydrater, så man taber sig ligesom man gør på alle andre kure. Kostplanen dækker dog ikke kroppens behov for en række vitaminer og mineraler heriblandt kalk, jern, og B-vitaminer. Den lægger heller ikke op til bedre spisevaner. Derfor vurderes den som værdiløs.


Flere som har prøvet denne kur fortæller at de har oplevet rysteture, ubehag, diarre og andre negative effekter af denne kur. Jeg vil derfor ikke beskrive nærmere om denne kur, da jeg ikke kan stå inde for virkningen, og de negative konsekvenser som den kan have på dig.


Rigshospitalet udtaler også at de aldrig har udviklet denne kur, og i øvrigt ikke anbefaler, hverken raske eller syge personer at benytte sig af denne kur, da den kan være skadelig over længere tid.


Brug derfor nogle af de andre råd jeg er kommet med, og vil komme med i fremtiden.


lørdag den 21. november 2009

Fedtfattig retter


Fedtfattig retter er en vigtig del af en god slankekur, eller blot et godt grundlag for en god livsstil. Ved en fedtfattig kost sikrer man sig et minimum indtag af kalorier og får god energi og en sund krop.


Der findes et utal af opskrifter. Jeg har her et link til en opskriftssamling, udelukkende for fedtfattig mad, herunder også kager og desserter. Det er en super samling, som kan give en masse inspiration til hvordan man kan spise godt og fedtfattigt på en gang. Se link nederst i indlægget.


Ved fedtfattig skal det dog siges, at man stadig skal være meget opmærksom på hvad der erstatter fedtet, og at man skal huske at have en lille mængde fedt hver dag, da kroppen bruger det til at smørre led og andre aktive organer. Endvidere er det vigtigt at der i de fedtfattige retter indgår grøntsager og evt. frugt for at være rigtig gode. Er der mange kulhydrater i retten skal man også være opmærksom, da kulhydrater giver en del energi, og bruger man ikke denne, laver kroppen den energi om til fedt.


Men en fedtfattig kage er selvfølgelig bedre, kaloriemæssigt og sundhedsmæssigt, i forhold til en alm. kage. Men når du nu skal eksperimentere med fedtfattig mad, kan du jo lige så godt tage de fedtfattige retter der er bedst for dig, og evt. prøve at undgå kage helt, eller i hvert fald skære ned på kageindtaget.


torsdag den 19. november 2009

Når tid bliver en undskyldning for manglende vægttab


Mange oplever at man har lyst til at tabe sig, og at motivationen også er på plads. Men det kan være svært at finde tiden i en travl hverdag, hvor job, familie og venner skal passes. Jeg vil derfor give dig nogle råd til hvordan du kan integrere motion ind i din hverdag, så du samtidig med at klarer hverdagen får den motion der er så vigtigt.


Det skal siges at det ikke er alle råd der give det samme forbrændingsmæssigt, men at det selvfølgelig giver mere i forhold til ikke at gøre noget.


Rengøring: Når der skal gøres rent i hjemmet, kan man med fordel sætte tempoet op. Fx med støvsugeren, støvaftørring, opvask, tøjvask mm. Jo hurtigere du kan gøre det, jo højere kommer pulsen op, og du forbrænder derved flere kalorier. Endvidere sparer du faktisk tid, og kan derfor få tid til at gøre andre ting som du gerne vil.


Leg med børnene: Lav aktive lege, leg fangeleg, spil fodbold, hop på trampolin, gå en tur i skoven mv. Skal det være indendørs aktiviteter, kan jeg anbefale dig at investerer i en nintendo Wii. Det er en spillekonsol, der virker på den måde at man aktivt skal deltage i spillet. Fx ved tennis hvor man skal svinge armen aktivt, eller bowling hvor man også skal bevære sig som man skal i virkeligheden. Der kan være op til 4 spillere af gangen, hvilket betyder at hele familien kan deltage. Man kan også få avancerede træningsprogrammer til den, men dette vil jeg skrive om i et senere indlæg.


Transport til arbejde: Det kan godt være at du har så langt på arbejde at det ikke kan lade sig gøre at cykle eller gå hele vejen. Men et godt rå her at er tage bilen, men parkerer den et par kilometer væk, og medbringe cyklen eller løbeskoene, og tage det sidste stykke på den måde. Det giver dig mulighed for at integrere motion som en del af din transport til og fra arbejde, hvilket ikke stjæler meget mere tid end den normale transport.


Generelt: Udskift alle små køreturer med en cykeltur. Tag trappen i stedet for elevatoren. Brug 5 min af din pause på at komme ud og få en lille gåtur.


Dette var et par fif. Du er meget velkommen til at smide en kommentar med dine råd, som andre kunne får brug for, og som du har haft glæde af. Jeg glæder mig til at læse dine kommentarer.

mandag den 9. november 2009

Motivation til slankekur og vægttab


Når man er på slankekur med vægttab for øje er det vigtigt at sørge for at få motivation til at starte, samt motivation til at fortsætte. Jeg vil her prøve at give dig et par forslag til hvordan man kan skabe denne motivation.


Til at komme i gang er en rigtig effektiv metodet at gøre følgende. Lave en fordel og ulempe liste ved at være overvægtig. Du skulle gerne have en lang liste med ulemper, og en meget lille liste med fordele. Hvis det ikke forholder sig sådan, er du nok ikke mentalt klar til at tabe dig. Find nu de tre ulemper som er de værste fro dig, og brug dem til at komme i gang. Det kan være at man ikke kan lege de lege med sine børn som man gerne vil, det kan være at man synes man er grim eller er flov over at komme ud i byen fordi folk kigger på dig. Dine mål skal være at komme af med de ulemper og bruge det som argument for at komme i gang.


Et andet lille trick er at man tager et billede af sig selv før man går i gang, og hænger det op i huset, hvor man ikke kan undgå at se det. Under det skriver du fx vil du se sådan her ud igen. Hver gang du ser billedet vil du mindet på hvorfor du gik i gang, og de ulemper der var ved det. Vent evt 3-4 uger med at hænge det op, da du i starten ikke vil kunne se meget forskel.


Sæt dig delmål: Hvis dit mål er at smide 25 kg, skal du ikke kun stile efter det, men fx starte med at have et delmål der hedder 5 kg, og efterfølgende 5 kg indtil du har nået dit samlede mål. Giv dig selv en præmie når du har nået dit delmål, eller endnu bedre, få andre til at give dig en præmie. På den måde forpligter du dig selv overfor en anden person, der ved at du skal tabe dig. Præmien skal ikke være usund mad eller lign. men evt. nyt tøj, sko, parfume, biograftur osv.


Er du et konkurrencemenneske kan du evt. lave et væddemål med en ven, familiemedlem eller kollega om hvem der fx først taber 5 % af kropsvægten, eller hvem der først kan løbe en tur på 5 eller 10 km.


Mange tager også en tur til livlægerne. Livlægerne måler din body age, altså hvor gammel din krop er i forhold til hvad den skal være, blodsukker, fedtprocent, kondital og meget mere. Du får en rapport der beskriver dit generelle helbred, og det kan være en brat opvågning. Dette kan også give motivation til slankekur det kan give et vægttab.


Jeg håber at dette kan give dig nogle ideer til at give dig selv motivation til at starte på en slankekur, hvad enten du vil gøre det via kostomlægning, øget motion eller en kombination af begge.

fredag den 6. november 2009

Fedtprocent i kroppen


Fedtprocenten er udtryk for, hvor meget af ens vægt, der skyldes fedt. Det er vigtigere med en lav fedtprocent end en lav vægt. Mængden af fedt i kroppen siger nemlig mere om sundhedstilstanden end vægten.

En høj fedtprocent øger risikoen for at få sukkersyge, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme. Noget fedt er dog nyttigt og kan ikke undværes - det kaldes essentielt fedtvæv og findes i celle-membraner og omkring organer.

Fedt kan i nogle tilfælde forveksles med væskedepoter. Når fedtprocenten skal findes kan for meget vand i kroppen godt snyde fedtmåleren, og derved give et lidt forkert billede. Prøv at prikke til dellerne: Hvis slaget absorberes i huden, er det fedt – hvis slaget derimod får huden til at vibrere og danne ringe i huden, er det en væskeansamling.

Hvis dellerne viser sig at være væske, skal du finde ud af, hvilken belastning kroppen har forsøgt at beskytte sig imod. Ofte bunder det i stress, dårlig fordøjelse, fødevarer, du ikke kan tåle, eller for meget sukker, alkohol eller forarbejdet mad.

For at komme af med depoterne skal du prøve at fjerne alt sukker i 14 dage, samt spise godt med protein, sørge for at få det fedt som man skal have og reducerer kulhydraterne. Dette bør sammen med motion reducerer din fedtprocent.

Du kan få målt din fedtprocent i kroppen i de fleste motionscentre, hos lægen, på en vægt du kan have derhjemme eller på denne hjemmeside.


mandag den 2. november 2009

Den bedste fedtforbrænding


Hvordan opnår man den bedste fedtforbrænding. Dette kan være et bredt spørgsmål, for er det i forbindelse med kost eller motion. I dette indlæg vil jeg tage fat på motionen, da jeg tidligere har skrevet omkring forbrænding ved kost.

For at få den bedste forbrænding ved motion er der et par enkle ting man skal gøre. Det skal nævnes at denne form for træning ikke giver den bedste muskeltræning. Den måde man skal træne på er ved at holde kroppen i gang i længere tid af gangen. Minimum 20 minutter og meget gerne længere. Denne måde at træne på kan bruges på mange motionsformer, men jeg vil tage udgangspunkt i løb.

For at holde sig i gang i en længere periode, er det vigtigt at man spare på sin ressource. Det betyder at tempoet fra start af skal være moderart, for ikke at gå kold midt i forløbet. Det kan være en god ide at planlægge en rute der er relativ flad, som en begynderrute, og derefter variere mere og mere. Man skal være indstillet på at bruge lidt tid på det, men jeg kan love at resultatet er derefter.

Udover at man forbrænder meget fedt på denne måde, bliver konditionen væsentligt forbedret, og dine musklers udholdenhed forbedres også væsentligt. Musklerne vokser dog ikke specielt meget, som de vil ved en mere intens træning, samt at musklerne indstilles på langdistance, og du bliver derfor ikke så god til spurt og hurtigløb. Dette kan dog trænes jo bedre kondition man får, dan man vil kunne løbe hurtigere i længere tid.

Denne metode kræver tid og arbejde, til gengæld er det med garanti den bedste fedtforbrænding man kan få.

God tur!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...