tirsdag den 20. december 2011

Er smoothie sund

Er smoothie sund
Svaret er både ja og nej. Smoothie er et godt alternativ til andre snacks og mellemmåltider, evt. som en del af et sundt morgenmåltid. Men smoothie har også en bagside, og som det er med mange fødevarer, skal man afpasse sin mængde. Og hvorfor det tænker du nok, frugt er jo sundt og godt for kroppen, og det er da også rigtigt, men…

Det usunde i smoothie
Frugt er godt i afmålte mængder, men for meget frugt feder. Frugt indeholder meget frugtsukker, og derfor også tomme kalorier. Får man for meget, har kroppen svært ved at forbrænde det, og omsætter i stedet sukkeret til fedt, som lagres i kroppen. Man må derfor ikke forveksle en smoothie, med noget man bare kan spise morgen, middag og aften. Brug heller ikke en smoothie som erstatning for slik eller andet om aftenen. Lad hellere vær med at spis noget. Kan du ikke lade være, så tag 50 gram nødder eller en gulerod.
Pas også på at tilsætte sirup eller sukker i din smoothie. Sukkerindholdet er i forvejen højt, og tilsat sukker hjælper ikke på dette.

Det sunde i smoothie
En smoothie indeholder dog mange gode ting. Godt nok afhængig af hvilke frugter du bruger. Men laver du varierede smoothies, så får du en masse vitaminer og mineraler, som er rigtig gode for kroppen. Samtidig indeholder mange frugter også fibre, som er rigtig gode for vores tarmsystem og fordøjelse.
Smoothie er specielt god om morgenen. Man får god energi til resten af dagen, og er ofte bedre mæt af smoothie, end cornflakes og franskbrød.

mandag den 12. december 2011

Slankekur - Enkelt og ligetil


Slankekur - Enkelt og ligetil
Ja, jeg ved ikke om jeg fornærmer nogen, når jeg postulerer at slankekur der giver varigt vægttab, faktisk er en proces, man enkelt og ligetil kan få overblik over og styr på. Og hvorfor siger jeg så det. Jo...  Jeg har været på adskillige kurer, prøvet slankeprodukter, og lyttet på mange kloge mennesker, der har prøvet at fortælle mig hvordan de mener jeg skulle få succes med slankekur og vægttab. Men i den proces har jeg fundet ud af en helt essentiel ting...


At tabe sig er meget enkelt!
Det er rigtigt!!! Det går ganske enkelt ud på at indtage færre kalorier end man forbrænder. Hvis kroppen er i energiunderskud, vil den tære på de lagrede ressourcer man har (fedt) og på den måde vil man blive slankere. Så hvis man gerne vil spise meget, skal man sørge for at forbrænde meget, eller spise mad der indeholder få kalorier. Det er da nemt :-)

Og dog!
Der er dog et par ting man skal tage højde for. For det første må man ikke sulte sig. Dvs. at man skal indtage min. 1.200 kalorier hver dag, og sørge for at de kommer fra Proteiner, kulhydrater og fedt. En god varieret kost sikre kroppen de vitaminer og mineraler den skal bruge, for at fungere optimalt. Endvidere skal man huske 30 min motion hver dag, og på den anden side ikke overtræne, og på den måde ikke presse kroppen for meget, med risiko for belastningsskader til følge.


Find det der virker for dig!
Nu kender du basis reglerne. Det kræver selvfølgelig mere tid at sætte sig ind i, hvor mange kalorier de enkelte fødevarer indeholder, og hvordan man sammensætter en god varieret og spændende kost. Men find nu den metode der virker for dig. Er det at sætte aktivitetsniveauet op, og kun ændre lidt på kosten, eller er det det modsatte, så er det den rigtige metode for dig. Det er svært at få andre til at fortælle hvordan du skal gøre, men tag gerne imod gode råd, men vær samtidig kritisk.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...