Viser opslag med etiketten træning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten træning. Vis alle opslag

lørdag den 17. august 2013

Ferie kan hurtigt ødelægge din træning


Løbetræning er sundt, dejligt og giver en masse energi. At komme i god form, kræver vedholdenhed, træning flere gange om ugen kombineret med en god kost og søvn. Når man er kommet i form, ønsker mange at vedligeholde denne, hvilket kan klares med træning 2 gange pr. uge. Men hvad betyder en sommerferie på 3 uge så for din form, og hvad kan man gøre for at modvirke dette. Det har jeg eksperimenteret med i denne sommer, og her fortæller jeg om min erfaring med dette.






Mit lille eksperiment
Jeg har i denne ferie holdt 3 ugers ferie. Den ene uge som charterferie på hotel med All-Inclusive, den næste i feriecenter i Danmark, og den sidste uge er gået med diverse ture til zoo, sommerland samt diverse. Jeg har i de tre uger kun trænet 3 gange. 2 gange i fitnesscenter i løbet af den første uge, og en løbetræning i uge 2.
Inden min ferie løb jeg en 5 km rute på 22 min. hvor jeg pressede mig så meget som overhovedet muligt. Ideen var så at se, hvor hurtigt jeg kunne orke at løbe ruten efter min ferie. Jeg valgte ikke at løbe mandag efter ferien, da der var opstart på job og institution for familien, så jeg løb ruten (den samme som før ferien) og kunne presse mig op på en tid på 24 min og 13 sek. Dvs. at jeg på 3 uger tabte 2 min og 13 sek. Næsten 30 sek. langsommere pr. kilometer.
Konklusionen er derfor at en inaktiv ferie er dyr for formen. Her i 3. uge efter min ferie, er jeg på ruten nede på 23 min og 40 sek. Dvs. stadig et tab på 1 min. og 40 sek.

Hvilken ferietype er værst for din træning
En charterferie med All-Inclusive, er helt sikkert det værste man kan gøre. Ofte ender det med at man drikker og spiser alt for meget, og fitnessrummet på hotellet bliver ikke benyttet. Inaktivitet, indtag af alkohold, sukkerdrikke samt inaktivitet, er alt sammen en giftig cocktail for din form. Jeg oplevede det som meget svært at få kroppen i gang efter denne ferie, samt at de dårlige vaner for resten af ferien var tilrettelagt, da man havde vænnet sig til at spise og drikke, som man nu havde lyst til.

Hvad kan man gøre for at opretholde formen under en ferie
Det er meget vigtigt at man for det første pakker sit løbeudstyr/træningstøj, så det er med på ferien. Dernæst er det vigtigt, at man inden man tager afsted, bestemmer sig for at man skal dyrke motion, og evt. bestemmer dagene og aftaler dette med dem man rejser med. På den måde er risikoen for at man springer over, meget lille. Endvidere bør man tænke over sit indtag af mad og drikke. Kroppen påvirkes lynhurtigt hvis man lever af fed mad, og indtager meget alkohol. Fravælg derfor all-inclusive ferier hvis du vil opretholde din form, og samtidig din vægt.

tirsdag den 2. april 2013

Bedste træning til vægttab

Når man ønsker at tabe sig, er der to parametre som kan bruges, til at opnå det ønskede mål. I dette indlæg vil jeg fokuserer på motionsdelen af vægttabet, som er det ene parameter, hvor kost er det andet. Men motion er et vidt begreb, og hvordan skal man lige træne, i forhold til at smide det uønskede fedt. Det kan være svært at finde ud af, og derfor finder du her en guide til den bedste træning til vægttab.


Typer af træning til vægttab
Når man målretter træning til vægttab, er der to typer af motion. Den ene, og mest dominerende, er cardio træning. Den anden er styrketræning, med fokus på øvelser man kan lave uden vægte eller andet fitness udstyr.

Cardio er en form for træning, hvor man få pulsen op og er aktiv i 30 - 60 minutter. Træningen foregår som løb, cykling, på en crosstrainer, romaskiner mv. Man træner ikke med fuld intensitet, men til gengæld i længere tid. Når man træner i en længere periode, kommer fedtforbrændingen op. Til gengæld får man ikke stimuleret musklerne lige så godt, som hvis man træner med fuld styrke i kort tid. Dette kan man dog fokuserer på senere, når man er kommet i god form, og har smidt de fleste af de kilo man gerne vil tabe.

Styrketræningen skal styrke dine muskler og øge din forbrænding over hele døgnet, og selvfølgelig også under træningen. Mange tænker nok store tunge vægte, og muskler som Arnold Schwarcenegger. Dette er dog ikke tilfældet. Styrketræningen laves med øvelser som armbøjninger, mavebøjninger, rygbøjninger, squat mv. Du skal derfor ikke bruge store tunge vægte og maskiner, og kan nemt lave træningen hjemme.

Hvor ofte skal jeg træne
Du bør træne cardio, hver anden dag. De første gange kan du godt opleve at blive øm og udmattet, men du SKAL træne, mindst en halv time. Efterhånden bliver det lettere at træne cardio, og du kan gradvist øge tiden, op til en time. Du skal have pulsen op, skal blive forpustet i løbet af træningen. Det skal være sådan, at du kan svare på spørgsmål med korte sætninger, uden at kunne føre en hel samtale. Mange oplever at man ved cardio træning kommer til at svede meget, efter de første 20-25 min. Dette er en helt naturlig følge af denne type træning.

Styrketræningen bør du foretage min 1 gang om ugen, og gerne to. Det er en fordel at varme op før styrketræningen. Du kan vælge at slå cardio træning og styrketræning sammen, sådan at du træner 30 min cardio som opvarmning, og derefter styrketræning. Styrketræningen skal bestå af armbøjninger, mavebøjninger, rygbøjninger og squat samt englehop. Du skal tage hver øvelse, 3 gange til udmattelse.

Hvor meget taber jeg mig ?
Det er meget forskelligt fra person til person. Det kommer an på din nuværende vægt, din fysiske tilstand, intensiteten og typen af træningen, samt hvad du ellers spiser. Men jeg kan love dig, at følger du dette simple program, og ellers spiser normalt sundt og varieret, vil du kunne se resultater, hvis du i dag er overvægtig. Resultaterne kan dog sagtens variere fra uge til uge. En uge vil du tabe dig meget, en anden uge vil vægten stå stille. Det vigtige er at du fortsætter din træning, og giver din krop tid til at tabe fedt, og opbygge muskler.

Billeder: Copyright (c) 123RF Stock Photos

onsdag den 27. marts 2013

Undgå sidestik

Sidestik er en irriterende tilbagevendende udfordring, ved fysisk aktivitet. Primært ved løb, svømning og cykling, men også andre aktiviteter kan forsage sidestik. Ca. 60 % af alle løbere blive, mindst, en gang om året ramt af sidestik, men for nogle er det lang flere gange. Er du en af dem der gerne vil forebygge sidestik, så har jeg her nogle gode råd, til at undgå sidestik.


Hvad er sidestik
Sidestik er en smerte der opstår, ved en spændingstilstand i bughulen, ryggen eller mellemgulvs-muskulaturen. Det er svært præcist at sige hvad der forsager sidestik, da man ikke kan fremkalde det på kommando. Ønsker du at vide mere om sidestik, så følg nedenstående link.

Læs om sidestik:  Sidestik ved løb

Gode råd: Undgå sidestik

  1. Drik vand - Man mener at dehydrering er en af årsagerne til sidestik. Derfor kan du med fordel drikke 3 - 4 dl. vand, 30 min. inden din træning, for at minimerer risikoen for sidestik. Træner du mere end 30 min. kan du med fordel også indtage lidt vand undervejs, for ikke at dehydrere.
  2. Varm godt op - Har du tendens til sidestik, kan opvarmning, af specielt maveregionen, være en rigtig god ige. Varmer du godt op, 5-10 min. og derefter strækker musklerne ud, er risikoen for at de spænder sammen under træning, noget mindre.
  3. Træn dine mavemuskler - En stærk maveregion, stabiliserer kropsholdningen, og musklernes udholdenhed, og giver dig derfor støtte i kampen for at undgå sidestik.
  4. Træn ikke på fyldt mave - Spis ikke en time før træningen, og spis kun let i 2-3 timer før din træning. Når man har spist, øges blodgennemstrømningen i mave og tarmregionen, og dette øger risikoen for sidestik

Det er ikke sikkert at alle rådene hjælper netop dig, så prøv dig frem, med de forskellige ting, og så håber jeg at dette kan hjælpe dig, til at undgå sidestik. Del gerne dine erfaringer med sidestik herunder, så andre

Billed: Copyright (c) 123RF Stock Photos

søndag den 24. februar 2013

Løbetræning vinterløb - Sikkerhed


Vinterløb er et meget aktuelt emne. Løbetræning er mulig hele året, med alle de muligheder der er for at købe godt løbetøj, der holder kulden ude, og transporterer sveden væk, for at undgå at blive kold. Vinterløb har fordele og ulemper, men mange glemmer den ekstra sikkerhed, man bør påtage sig, ved denne form for løbetræning. Jeg har derfor samlet en række råd om sikkerhed, når det drejer sig om løbetræning når det sner og er koldt.


Gør dig synlig
Når man løber om vinteren, er det meget vigtigt at gøre sig synlig. Årsagen til dette er bl.a. at man oftere kommer til at løbe i mørke, snevejr, tåge mv. Sørg derfor at bruge en refleksvest, hav løbetøj med reflekser, brug evt. en pandelampe, og anskaf dig gerne diodebånd med lysende/blinkende dioder.
Når der er is og sneglatte veje, er det vigtigt at billister, cyklister og knallerter, kan forberede sig på at der kommer en løber, i god tid, så man kan sænke farten, og forudsige situationerne, så derfor er synligheden vigtig, både i dagslys og i mørke.

Læs også: Vinterløb gør dig langsom

Kommunikation
Hvis du løber alene, udenfor by, er det vigtigt at du sørger for at kommunikerer, hvor du løber og hvor lang tid du forventer at være væk. Alternativt at medbringe telefon. Årsagen til denne sikkerhedsforanstaltning, er at du kan komme så slemt til skade, enten ved vrid, eller brækkede fodled eller ben, at du ikke lan flytte dig fra stedet. Det er meget uheldigt, når der koldt, langt til næste hus, og man ikke ved, om eller hvornår den næste løber kommer forbi. Det kan i sidste ende have fatale konsekvenser.

Planlæg din løberute
Hvis du kender din løberute, kan du forberede dig på stejle skråninger, steder der ofte ligger vand, som er is om vinteren, og kende hullede og bumpede veje og stier. På den måde kan du minimere risikoen for skader, som vil forhindre dig i at løbe, og være i god form.

Læs også: Gode tips til vinterløb

Vinterløb er godt
Når sikkerheden er på plads, skal det siges, at det er rigtig godt at løbe om vinteren. Du forbrænder flere kalorier, end om sommeren, du minimerer risikoen for vinterdepression og langtidssygdomme, og din energi vil generelt være i top. Endvidere fastholder du din form, og kan nemmere træne dig op i løbet af sommeren, til diverse løb og events. Så trods kulden, og kom afsted.

Billed: www.sxc.hu fotograf: Onatos

fredag den 8. februar 2013

Hvad er styrketræning

Styrketræning er en rigtig vigtig del af at være sund, komme i god form og opnå et varigt vægttab. Desværre oplever jeg at mange, ikke ved hvad styrketræning er, og at der er flere former for styrketræning. Mange forbinder styrketræning med kæmpe bodybuildere der løfter flere hundrede kilo. Men sådan behøver det ikke at være.

Hvad gør styrketræningen
Styrketræningen har til formål at styrke dine led og muskler. Men en sidegevinst er at bindevæv, ledbånd og sener styrkes. Endvidere nedsætter styrketræning risikoen for knogleskørhed og forbedrer ledstabilitet og koordination. Og som om det ikke var nok, så forbedrer det også nervesystemet, sådan at de elektriske impulser løber hurtigere, hvilket hjælper dig med at undgå skader, og bliver hurtigere til at udføre dagligdags opgaver. 


Styrketræning er med til at øge forbrændingen i kroppen, både under træningen, men også bagefter. Jo større muskelmasse man har, desto bedre er dit basalstofskifte. 1 kg muskelmasse forbrænder 50 kalorier om dagen, hvor 1 kg fedt forbrænder 4 kalorier pr. dag. Det svarer til 12,5 gange så meget, hvilket understreger vigtigheden af at have muskelmasse.


Styrketræning, hvordan
Styrketræning handler ikke kun om at man skal løfte store tunge vægte. Det er muligt at lave styrketræning, udelukkende med sin egen kropsvægt. Armbøjning, armhævninger, rygbøjninger, squat, mavebøjninger, planken osv. er udemærkede eksempler på øvelser alle kan udføre. Nedenunder finder du en video, med inspiration til et træningssæt, eller øvelser du kan lave hjemme.



Men der findes selvfølgelig også den mere traditionelle styrketræning, med vægte. Dette er også en god træning, som giver store stærke muskler, som er flotte, specielt til mænd. Hvor træningsformen i videoen er mest målrettet kvinder, hvor man får markerede og udholdende muskler. Det skal dog siges at programmet et lige så godt for mænd.

Styrketræning skal være hård, og man skal gerne træne til udmattelse. Det betyder at den sidste gentagelse man lave i en øvelser, kun lige må kunne klares, ellers skal der tages en øvelse mere, eller vægt / belastning skal øges. Ellers bliver træningen ikke effektiv.

CrossFit er også blevet en meget udbredt form for træning. Det kan både benyttes til styrketræning, udholdenhedstræning og kondition. Der er kommet flere Cross Centre i Danmark - du kan bl.a. læse mere om et af dem her. CrossBox 

Hjælp til styrketræning
Du kan finde hjælp til styrketræning, i de fleste fitness center i Danmark, hvor du kan få lagt et program som passer til dig, havd enten du ønsker store muskler, eller en trimmet og udholdende krop. Ønsker du ikke at betale for et fitness center, kan du også finde meget læsestof omkring teorien bag styrketræning. Endvidere findes der en lang række videoer på youtube, som viser hvordan man udfører teknikken i øvelserne.

Jeg kan kun anbefale dig at komme i gang, hurtigst muligt.

tirsdag den 5. februar 2013

Vægttab og styrketræning


Vægttab og styrketræning er en kombination, der fungerer rigtig godt. Styrketræning bør udøves som en del af et motionsprogram, da det medvirker positivt til sundhed og fedtforbrænding. Jeg har derfor lavet et overblik til dig der gerne vil optimerer dit vægttab, og vide hvordan og hvorfor man skal lave styrketræning.


Ikke kun store muskler

Mange, specielt kvinder, forbinder styrketræning med store muskler, og kæmpe store vægte, som kun Arnold Schwarzenegger kan løfte. Men sådan behøver styrketræning ikke at være. Som udgangspunkt går styrketræning ud på at styrke musklerne i kroppen, hvilket også har gavnlig effekt for knogler, led, koordination mv. Endvidere vil styrketræning i 30 min. en gang om ugen, sammen med anden motion fx. løb, cykling eller svømning, være tilstrækkeligt. Ønsker man trimmede og udholdende muskler, skal man træne med mindre vægt, og flere gentagelser. Går man efter store muskler skal man træne med tunge vægte, og få gentagelser. Så man bestemmer selv hvordan man målretter træningen.


Styrketræning forbrænder fedt

Under selve træningen bruger man selvfølgelig kalorier og forbrænder fedt, som ved andre motionsformer. Der hvor styrketræning skiller sig ud, er ved den forbrænding man opnår efter træningen er færdig. En undersøgelse fra Penn State University kan øge sin forbrænding gennem styrketræning, da 1 kg. muskelmasse forbrænder 50 kalorier pr. dag, hvor 1 kg fedt kun forbrænder 4 kalorier pr. dag. Endvidere viser det sig, at jo tungere vægte man træner med, jo bedre "afterburn" dvs. forøget forbrænding, opnår man, i op til 36 timer efter træningen.

Kræver ikke vægte og maskiner

Man kan nemt styrketræne med sig selv som vægt. Armbøjninger, armhævninger, rygbøjninger, mavebøjninger osv. er alle styrketræningsøvelser, hvor man ikke skal bruge dyrt træningsudstyr. Endvidere kan man træne arme ved at fylde en spand med sand. Mulighederne er mange, så det er bare om at finde dem. Det er dog vigtigt at man ikke kan tage 100 armbøjninger eller mavebøjninger. Træningen skal være lidt hård, og hvis man bliver for trænet, skal man øge belastningen i øvelserne. En god indikator, at at du bør være lidt øm i musklerne 24-48 timer efter din styrketræning.

CrossFit er også en super god træningsform, til at forbrænde fedt og opbygge muskler. Læs mere om denne træningsform her: CrossBox


Billed www.sxc.hu fotograf yirsh

søndag den 3. februar 2013

Træning hjemme på crosstrainer, løbebånd mv.


Træning hjemme på crosstrainer, løbebånd og andre træningsmaskiner, er en rigtig god ide, hvis alternativet er at man ikke kommer afsted til fitnesscenteret eller ud at dyrke motion. Derfor må du heller aldring undskylde overfor dig selv, eller andre at du træner hjemme, måske endda foran fjernsynet. Det at du gør en indsats er FLOT! Selvom træningen i hjemmet virker nem og overskuelig, kan det dog hurtigt blive ineffektivt, uambitiøst og sågar kedeligt. Jeg vil derfor give dig et par gode råd til, hvordan du træner effektivt hjemme på løbebånd, crosstrainer mv. uden du behøver at skulle bruge meget tid, eller træne hver dag.

Træn 20 - 30 minutter
Kort træning er effektiv træning. Den første fejl mange begår ved hjemmetræning, er at de kan træne lang tid, mellem 40 og 60 min. Men intensiteten er lav, og pulsen kommer ikke højt nok op i løbet af træningen. det betyder at man ikke presser sit kredsløb, og derved muskler, som giver øget fedtforbrænding, øget muskelmasse og stofskifte, som er de ting mange gerne vil have ud af træningen.


Man kan derfor opnå en meget mere effektiv træning, ved at træne 20 - 30 minutter, hvor intensiteten er højere, og hvor du veksler mellem hår og lav belastning. Flere maskiner har forskellige programmer, som kan hjælpe med at styre disse skift i løbet af træningen, og dem bør man bruge. Kan man køre et program på mere end 30 minutter, skal intensiteten og/eller modstanden sættes op, for at få pulsen op. Du skal træne til udmattelse. Kan du ikke køre programmet i 20 minutter, skal intensiteten og/eller modstanden sættes ned, da man skal træne mindst 20 minutter

Pres dig selv
En anden fejl jeg ofte møder, er at man ikke presser sig selv nok. Dvs. at man finder et tempo og program der passer en, og som man kna gennemføre hver gang. Problemet er bare, at du ikke forbedrer din form ret meget, ved ikke at presse dig selv lidt. Det kan gøres ved at øge tiden (dog ikke til mere end 30 minutter), bruge forskellige programmer eller ændre modstanden i maskinen. Man skal være forpustet, og motion må godt være hårdt. Her er vilje også rigtig vigtigt. Du skal forberede dig på at du de næste 25 minutter skal yde en indsats, og her skal der investeres al den energi man har. Du vil opleve nydelsen og tilfredsstillelsen efter træning, er meget højere.

Kombiner med styrketræning
Et andet godt råd, er at du en gang imellem ikke træner til udmattelse, men i stedet laver en række øvelser i forlængelse at din træning på crosstrainer, løbemaskine mv. Det er øvelser som mavebøjninger, armbøjninger, squats, rygbøjninger mv. Det vil styrke hele din krop at lave disse øvelser en gang om ugen, men det tage selvfølgelig lidt længere tid. Min anbefaling er at træne i 20 minutter på maskinen, og lave øvelser i 20 minutter. Hold maks. 1 minuts pause mellem hver øvelse.

Mest effektiv træning
Det skal dog siges at løb i det fri er den mest effektive træningsform, Man styrker sin balanceevne, smat muskler i led både i fod, knæ og hofter. Og jeg vil derfor opfordre dig til at tage en dag om ugen, hvor du løber, går, cykler udenfor, da det giver et helt andet resultat. Men træning indenfor på maskine er lang bedre end ingen træning, og man kan godt få en god form og en sund krop, ved at træne på denne måde.

søndag den 20. januar 2013

Bakkeløb - Forbrænd kalorier og bliv hurtigere

Løb er ved at være en stor sport i Danmark. Rigtig mange løbetræner flere dage om ugen, og deltager i diverse løbekonkurrencer, hvilket er rigtig positivt. Det betyder også at mange er interesserede i hvordan man kan optimerer sit løb og sin træning. Her kommer bakkeløb ind i billedet, da dette er en måde hvorpå man kan træne effektivt og samtidig forbrænde en masse kalorier.

-->


Hvad er bakkeløb
Bakkeløb, er løbetræning på bakker. Der er flere forskellige måder, hvorpå man kan udføre sin løbetræning på bakker. Det er vigtigt at bemærke, at bakketræning, ikke bør udføres, før man har en vis grundform, da det er en fysisk krævende metode. Man bør som minimum kunne løbe 5 km. før man starter med denne træningsform.

  • Første metode, er hvor man vælger udelukkende at løbe op og ned ad en bakke. Metoden går på at du skal finde en bakke, på mindst 500 meter. DU løber så hurtigt du kan op, og lunter lige så stille ned. Dette gentages til du når udmattelse. Kan du ikke løbe i mindst 15 minutter, er bakken for stejl, og du bør finde en anden.
  • Anden metode, er at finde løberuter, der foregår i kuperet terræn. på den måde sikrer du dig, at du får løbet op af forskellige bakker, med forskellig stigning og længde

Hvorfor er bakkeløb godt
Der er rigtig mange fordele ved at løbe på bakker. For det første styrker du muskulaturen i ben, mave og ryg, meget bedre, en ved løb på lige vej. Dette skyldes at man løber mod tyngdekraften, når man løber op ad en stigning. Det betyder at man aktiverer langt flere muskelfibre i bl.a. læg og lår, ca. 3-4 gange så mange fibre, som ved alm. løb. På den måde træner man lang hårdere, og styrken i musklerne øges hurtigt, ved gentagne træninger.
Når man presser sine muskler under træning, har kroppen også brug for at forbrænde mere energi, for at kunne føde musklerne. derfor får du ved bakkeløb, en øget kalorieforbrænding på 1 km. i forhold til 1 km. på flad vej.
Endvidere går denne form for løb dig også hurtigere, mere udholdende, din skridtlængde øges, risikoen for skader formindskes og din udholdenhed forlænges. Så alt i alt, er der rigtig mange fordele ved bakkeløb.

Kom i gang
Det er selvfølgelig vigtigt at du har en bakke i nærheden af din bopæl eller træningsrute / fitnesscenter. Har du det, kan du jo prøve de forskellige bakker af, og finde ud af hvor stejle og lange de er. Har du ikke en bakke tæt på, vil jeg anbefale dig at køre efter det, mindst en gang hver 14 dag. Ofte skal man ikke køre langt for at finde en god bakke man kan bruge til træning. Løber du på løbebånd, evt. som en del af opvarmning til anden styrketræning, kan du også hæve den grad du løber i, for at få den samme effekt som på en bakke. Løb i det fri, anbefales dog.
Det er vigtigt at du lytter til din krop, og starter langsomt op. Træner du for hårdt på en bakke, uden at være fysisk klar, kan du risikerer skader.

Billed: www.sxc.hu fotograf: Renaudeh 

søndag den 30. december 2012

Alkohol og træning



Alkohol og træning
Det er ikke nogen hemmelighed at alkohol, specielt i større mængder, er usundt, da alkohol indeholder mange kalorier, nedsætter præstationsevnen, nedsætter kroppens evne til at restituere og stresser kroppen. Omvendt, vil langt de fleste af os en gang i mellem vælge at drikke alkohol, enten til fest, ved en god middag osv. Der er mange myter om alkohol og træning, og jeg vil her fortælle dig hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.


Ødelægger alkohol min træning
Alkohol har en negativ påvirkning på præstationsevnen, så at drikke inden træning er ikke klogt. Men så snart at alkoholen er ude af kroppen, kan du træne på fuld styrke. Drikker du 1 gang hver 14. dag, vil det ikke ødelægge din form, da alkohol ikke direkte ødelægger din form, men naturligvis heller ikke forbedrer den.
Drikker du mere end 2 gange om ugen, hvor du indtager mere en 8 genstande pr. gang, kan det gå ud over din træning. Det skyldes en konstant påvirkning af kroppen, hvor systemet bruger mange ressourcer på at rense alkohol ud, og ikke så meget på at øge muskelmasse.

Kan tømmermænd trænes væk
Du kan træne så dine tømmermænd formindskes, men helt træne dem væk kan man nok ikke. Men med træningen får du forbrændingen op, og dermed alkoholen hurtigere ud. Du bør dog træne med lav intensitet ved at løbe, cykle mv. INGEN styrketræning. Din krop, dagen derpå, lider af dehydrering, samt mangel på essentielle salte og mineraler, og din krop kan derfor ikke klare en for hård belastning.
Der er dog nogle som ikke kan holde til træning når man har tømmermænd. Så husk altid at lytte til din krop.

tirsdag den 29. juni 2010

Gratis træning

Gratis træning er desværre ikke noget der hænger på træerne, eller er det. Tænker du på gratis træning i et fitness center, er der nok ikke mange muligheder, medmindre du vil skifte fitness center hver måned. Men så er det jo heldigt, at du helt gratis kan løbe eller cykle en tur, eller lave effektiv styrketræning derhjemme eller i naturen. Det skal dog siges, at man ofte skal købe sig noget udstyr, fx løbesko, træningstøj, en cykel mv. Så helt gratis bliver det sjældent!


Gratis Fitness center
I forhold til fitness center, så kan du være heldig at du falder over et kampagne tilbud, med fx en dags gratis træning, første måned gratis, eller 3 måneder til en meget lav pris. Men efterfølgende skal du så tegne abonnement for at kunne fortsætte din træning, eller skifte til et nyt sted. Og hvorfor skulle de også lade dig træne gratis? de har jo også omkostninger som skal dækkes, og er en forretning der skal drives. Men det kan godt lade sig gøre at få gratis eller billig træning, dele af året, hvis man er villig til dette.

Gratis træning gør man selv
Derfor skal du forvente, at den gratis træning du kan få/lave er den træning du selv står for. Det kan være alt fra en løbe- eller cykeltur til hjemmetræning med dvd på bold eller med vægte. For der er rigtig mange muligheder, for at lave god effektiv træning, med simple midler, og for  ingen eller få penge.

Typer af træning der er gratis:


  • Kredsløbstræning - Løb, stavgang, cykling.
  • Styrketræning - Træning med egen kropsvægt. Fx mavabøjninger, armstrækninger, rygbøjninger, squats, englehop og mange flere. Du kan finde masser af inspiration på youtube.com

Læs også: Hvad er styrketræning

Et forslag til simpel men effektiv træning er som følger:

Løb 3 gange om ugen i moderat til hårdt tempo, og så langt du kan. gerne 30 - 60 min. Når du har løbet skal du strække godt ud. Derefter tager du 30 mavebøjninger, 15 armbøjninger og 15 rygbøjninger - dette gentages 3 gange efter hinanden. Dette er simpelt men effektivt, du forbrænder en masse kalorier, og kommer i god form.

onsdag den 29. juli 2009

Opstramning af mave


Efter en slankekur eller graviditet oplever mange, specielt kvinder, at maven ikke er ligeså stram som før. Dette piner mange, da man gerne vil se lige så godt ud, som man gjorde engang. Heldigvis er der flere løsninger på dette problem.

Den klart nemmeste, men også dyreste er en plastik operation. Man fjerner simpelthen noget af den overflødige hud, og strammer derved mave op, så den bliver flad og flot igen. Det er et sikkert resultat, og det kræver minimal indsats fra egen side. Dog er sådan en operation ofte dyr, koster fra ca. 16.000 kr. og op til 30.000 kr.

En anden mulighed er bindevævsmassage. Bindevævsmassage er en neuralterapi og hører til reflekszoneterapierne, ligesom fodzoneterapi, dvs., at den indvirker på det autonome nervesystem. Dette sker ved specielle træk og strøg med fugtige fingerspidser (de terapeutiske træk), der forskubber huden på reflekszonerne. Herved bliver de tilhørende organer og steder i kroppen "ringet op" eller der opnås kontakt via nervesystemet til de pågældende organer og områder i kroppen. Bindevævet strammes således op, og huden bliver mere fast. Dette er dog også en metode der koster penge, alt afhængig af hvor mange behandlinger man skal have, og behandlingen kan ikke fjerne alt det løse hud, men gøre det væsentlig bedre.

Så er der den hårde metode. Træning, motion og sund kost. Man kan træne sin maveregion med forskellige former for mavebøjninger og andre øvelser med vægte og maskiner. Nogle kræver at man har udstyr som fx bolde, vægte eller andre maskiner, og nogle kan man lave derhjemme på stuegulvet. Denne metode kræver tid og hårdt arbejde, men til gengæld kan der med en god indsats, opnås et rigtig godt resultat.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...