torsdag den 26. juli 2012

Rygestop og vægt - Uønsket vægtøgning


Rygestop og vægt - Uønsket vægtøgning
At ryge er MEGET usundt, og det ved langt de fleste af os. Alligevel kan det være svært efter flere år med rygning, at lægge cigaretterne på hylden, selvom man godt ved at det er skadeligt. Et af de argumenter jeg hører, er at man tager på når man stopper med at ryge, og det også er farligt. Men tager man så meget på at det er farligt, i forhold til den risiko man udsætter sig selv for ved rygning? Jeg vil derfor fortælle lidt om rygestop og vægt, herunder om man får en uønsket vægtøgning og hvor meget.

Vægtøgning ved rygestop
Først skal det slås fast, at man desværre tager lidt på i vægt, når man stopper med at ryge. Dette skyldes at rygning øger kroppens forbrænding, og derfor vil de fleste rygere opleve at tage mellem 2-5 kg. på efter et rygestop. Men det er ikke fordi at rygere få lavere stofskifte end ikke-rygere når de er stoppet med at ryge, de vil blot gå ned på den "normale forbrænding" når de stopper. Det betyder også at vægtøgning ikke kommer af sig selv, men fordi man har vænnet sig til at have en højere forbrænding end normalt. Dvs. at man også kan modvirke en uønsket vægtøgning, hvis man er opmærksom på sin vægt, kost og motion, fra det tidspunkt man stopper med rygning.


Undgå fælderne
Når man i længere tid har været vant til at have en unormal høj forbrænding, vil man ofte have tilpasse sin kost til, at man forbrænder meget. Derfor skal man samtidig med rygestoppet begynde at tilpasse sin kost efter sin normale forbrænding. Og dette kan være særlig svært, da man ofte begynder at småspise, i stedet for at ryge. Derfor er et godt råd, at du passer på hvad du spiser, og vælger ting som nødder, grøntsagsstænger, tyggegummi mv. som ikke indeholder for mange kalorier.
Motion er også et godt modtræk mod at tage på i vægt når man stopper med at ryge. På den måde får du også genoptrænet dine lunge, og forbedret dit kredsløb.

Konklusion
Jeg vil altid anbefale et rygestop, også selvom at man tage et par kilo på. De kan smides igen, og følgerne af de få kilo, er ikke nær så sundhedsskadelige, som følgerne af at fortsætte rygningen.

fredag den 20. juli 2012

Opvarmning før løb


Opvarmning før løb
For at undgå skader, samt sikre en optimal løbetræning, er opvarmning før løb rigtig vigtig. Mange starter bare med at løb derudaf. Det kan også godt gå godt, men med en kort og effektiv opvarmning reducerer du risikoen for skader med 50 %. Dette indlæg henvender sig til løbere de løber mellem 3 og 12 km. Løber man længere bør man overveje et længere og udvidet opvarmnings program.


Hvordan varmer jeg op før løbetræning
Der skal ikke meget tid eller energi til at varme op. Start med at varme din led op i ankler og knæ ved at roterer i leddene. Altså spidsen af foden i jorden, løft hælen og kør fødderne rundt i begge retninger. Med knæene samler du fødder og knæ, bøjer i benene og sætter hænderne på knæene. Nu kører du også rundt til begge sider (som en cirkel med dine knæ) Når dette er gjort skal du bare starte din tur med gang i de første 4-5 minutter. De første 2 minutter i almindelig gang, de næste 2-3 minutter i rask gang, inden du sætter i løb. Dvs. at vi snakker om7-8 minutter ekstra, for at sikre en god træning, og minimerer risikoen for skader.
Hvis du har tendens til ømme muskler, vil det ligeledes være en god ide at lave strækøvelser i de udsatte områder inden du starter med at løbe

Behøver ikke sved på panden
Du behøver ikke at føle at pulsen kommer op, eller at du er varm i hele kroppen. Det vigtige er at dit kredsløb er begyndt at arbejde, pulsen er på vej op, og dine led er opvarmet og strukket lidt ud, ved øvelserne nævnt tidligere.

søndag den 15. juli 2012

Billig slankekur


Billig slankekur
Jeg hører ofte at et argument for ikke at komme i gang med, eller at opnå sit ønskede vægttab, er at det er dyrt at tabe sig. Enten fordi bestemte kurer kræver at man spiser specielle fødevarer, som er dyre, eller blot en opfattelse af at sunde fødevarer er dyre. Dette er dog efter min mening helt forkert, at det er dyrt at spise sundt og opnå det ønskede vægttab. Jeg vil derfor give dig et par hints til en billig slankekur.

Spis årstidens frugt og grønt
Vælg årstidens frugt og grøntsager. De er ofte billigst når der er mange af dem. Her kan fx. nævnes jordbær som er dyre i foråret og efteråret, men billige i sensommeren, hvor der er rigtig mange. Find ud af hvilke fødevarer der hænger sammen med årstiden, og køb ind ud fra det.
Endvidere er grøntsager som blomkål, broccoli og kål billige grøntsager, hvor man får meget for pengene, og samtidig meget sunde grøntsager, til din slankekur.


Køb stort og billigt
Skal din slankekur være billig, er det en god ide at købe ind på tilbud, og i store mængder, hvis det kan fryses. Specielt kød er der mange penge at hente, ved at købe ind på tilbud. Brug endvidere din fornuft. Hvis pengepungen ikke er så stor, så køb fisk der er frosset eller dåsemakral, i stedet for fisk fra fiskemanden. Det samme gælder for kød og pålæg, køb dette i supermarkeder i stedet for hos slagteren.

Køb ikke færdigretter og pulverkurer
Et sidste råd, går på at man ikke skal købe færdigretter, selvom de udgiver sig for at være sunde. Man betaler for at maden er tilberedt, og du kan aldrig være sikker på hvordan det er tilberedt. Endvidere skal du ikke bruge penge på smarte barer og pulverdrikke, der lover at de kan erstatte måltider. De er dyre i forhold til hvad du kan få af ikke forarbejdede fødevarer, man selv kan tilberede og sammensætte.

onsdag den 4. juli 2012

Sommerslank - Slank, sund og sommerferie


Sommerslank - Slank, sund og sommerferie
Sommerferie er oftest lig med afslapning, hygge, god mad, lækker rødvin osv. osv. Det betyder derfor ofte et øget indtag af kalorier, som kan være svært at styre, da de daglige rutiner udgår, og impulskøb, styret af bl.a. børn og en løssluppet stemning. Derfor kan vægten også føles meget ubarmhjertig efter tre uger dejlig sommerferie. Jeg vil derfor give dig en lille guide til hvordan du kan holde en slank og sund linie, og være sommerslank under og efter din ferie.

Sjove fysiske aktiviteter 
Der findes mange sjove fysiske aktiviteter som man kan lave sammen. På den måde sikrer man et højere kalorieforbrug, samtidig med at den sociale del plejes. Af aktiviteter kan nævnes svømning/badning, Sightseeing på cykel eller gåben, lege som fangeleg eller vikingspil osv. Kun fantasien sætter grænser. Det rigtig gode ved dette er at man ikke fokuserer på at man laver aktiviteten for at forbrænde kalorier, men for at have det sjovt og hygge sig sammen.


Spis regelmæssigt
Det er vigtigt at spise de tre store måltider på rimelige faste tidspunkter. Morgenmaden er den vigtigste. Den skal indtages, og helst ikke for sent. Spis gerne morgenmad 30-60 minutter efter I er stået op. Bliver det senere, risikerer man at kroppen nedsætter forbrændingen, hvilket tager tid at få op igen, når man endelig får noget mad. En anden fordel vad at spise de tre hovedmåltider på fastlagte tidspunkter, er at man ikke når at få trangen til isen, pizzaen eller hvad det end måtte være, når man nu bliver rigtig sulten, og bare skal have noget mad.

Sund mad kan være lækker
Forsøg at holde dig til de lækre sunde ting. Brød af fuldkorn, rødvin i stedet for øl, mørk chokolade i stedet for mælkechokolade, is af sødmælk i stedet for fløde, fedtfattigt kød til grillen osv. Der er så mange gode alternativer, til de usunde madvarer, og der er rigtig mange kalorier at hente, ved at tænke sig lidt om.

Dette var lige en kort reminder til at holde kroppen sommerslank, under og efter ferien. Rigtig god ferie.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...