søndag den 17. november 2013

Konsekvenser af overvægt

Rigtig mange danskere er i dag overvægtige, eller svært overvægtig. På trods af gentagne advarsler fra førende eksperter indenfor kost, ernæring og sundhed. Det betyder at flere og flere danskere udsætter sig for en potentiel helbredsmæssig risiko, og samtidig påfører samfundet store omkostninger til sundhedsvæsenet. Så er du overvægtig, og gerne en gang for alle vil kende konsekvenserne af overvægt, eller blot vil vide hvad overvægt kan betyde for helbreddet, så læs med her.



Konsekvenser i parforholdet
Overvægtige mennesker har ofte et lavere selvværd og energiniveau, en normalvægtige. Det betyder at lysten til at være fysisk, og have et godt seksuelt forhold, i mange tilfælde er lav.
Mænd med overvægt, har 2½ gange større problemer med erektion, end mænd med almindelig vægt. Dette er i sig selv et problem, i forhold til at leve i et parforhold, og have et velfungerende sexliv. Overvægtige mænd og kvinder, har også generelt sværere ved at blive gravide. Både fordi mandens sædkvalitet bliver påvirket, men også fordi kvinden ikke kan undfange barnet.

Dagligdagen som overvægtig
Overvægtige bliver hurtigt forpustede, og har sværere ved at bevæge sig rundt i omgivelserne, supermarkederne, op af trapper osv. Endvidere kan det være besværligt at opretholde renligheden, da der, jo større man er, er flere hudfolder, og områder man ikke kan nå og se.
Mange overvægtige kæmper også med psykiske problemer og er mindre sociale end andre mennesker. Maden bliver en trøst, for den skam man føler over at se ud som man gør, samt det sociale afsavn man ofte føler. Overvægtige bliver ofte set ned på, og må høre på kommentarer om udseende, krop og den person man er og må være, når man er overvægtig. Dette kan være rigtig hårdt at skulle forholde sig til hver dag, og gør at lysten til at komme ud bland andre mennesker, kan blive påvirket.

Læs også: Hvad er en sund vægt

Sygdomme ved fedme
Overvægtige lider af en lang række sygdomme, som de ikke ville have haft, såfremt man havde haft et bmi under 30. Sygdommene rækker fra at man er mere eksponeret for forkølelser og betændelser i fx hals og øre, til sygdomme der er dødelige som diabetes og blodpropper. En årsag er, at koppens imunforsvar ikke er lige så stærkt, som hos en normalvægtig. Det skyldes ikke direkte det ekstra fedt, men mere den livsstil man har som overvægtig. Den er præget af meget lidt motion, dårlig mad med meget fedt og tomme kulhydrater, samt mangel på vitaminer og mineraler. Endvidere er blodomløbet påvirket af fedtet i den mad der spises, samt det fedt der allerede findes i kroppen. Nogle af de farligste sygdomme som er fedmerelaterede, har jeg listet op herunder:
  • Type 2 diabetes
  • Søvnapnø
  • Forhøjet blodtryk
  • Blodproper i bl.a. hjerte, hjerne og lunger

Overspisning og mæthedsfornemmelse
Når man er overvægtig, fanges man hurtigt i en ond cirkel med afhængighed af sukker, mad og inaktivitet. Mange spiser selvom de slet ikke er sultne, og det er der faktisk en grund til. Til at styre vores appetit og mæthedsfornemmelse, findes der bl.a. to stoffer - Ghrelin og Leptin

Ghrelin --> Fortæller hvornår man er mæt
Leptin  --> Hvornår man er sulten

Leptin udskilles bl.a. fra fedtet i kroppen, og har man en stor unaturlig mængde fedt i kroppen, udskilles stoffet, uanset om man er sulten eller ej. Hjernen snydes derfor til at tro at maven har brug for mad, selvom den er mæt, og man begynder at spise for meget, og jo mere fedt, desto mere føler man sig sulten

Overvægt er usundt
Ud fra dette kan det hurtigt konkluderes, at overvægt og svær overvægt er farligt og skadeligt. Har du derfor et BMI over 30, så find ud af hvordan det kan reduceres, så du undgår at blive ramt, af en eller flere af de sygdomme og besværligheder, jeg her beskriver. Har du svært ved selv at tage initiativ, så opsøg din læge, som helt sikkert vil hjælpe dig videre.

tirsdag den 12. november 2013

Slappe baller

Flotte former og stramme baller, som dem på billedet til højre, er noget som rigtig mange kvinder ønsker og drømmer om. Langt de færreste kommer til at se sådan ud, og det er helt ok, og meget naturligt. Man mange kvinder har direkte slappe baller, der hænger, sover og generelt ser triste ud. Graviditet er en af de store syndere her, men også andre ting spiller ind. Det gode er, at man kan genoprette styrken, spændstigheden og formen i ballerne, ganske nemt. Lyder det som noget du kan brugs, så læs med.




Årsager til slappe balder
Graviditet, er som før nævnt, en hyppig årsag til at balderne bliver slappe, efter at være hævede, inaktive og ofte udsat for en vægtforøgelse. Men der er også andre årsager til at ballerne bliver slappe. Vores livsstil er en af de helt store syndere. Stillesiddende arbejde og inaktivitet gær musklerne i ballerne små og slappe, og det betyder at spændstigheden forsvinder, og du oplever området som hængende og løst. Så det er derfor vigtigt at man dyrker motion, og bruger musklerne i den nederste del af ryggen samt i ballerne.
Af de lidt mere overraskende årsager, finder man brug af stilletter. Når man går i sko med høje hæle, forskubbes kroppens tyngdepunkt. Det giver ubalance i musklerne, og deraf dysfunktionelle baldemuskler.
En anden mere overraskende del, er at løb på løbebånd faktisk ikke hjælper dig med at få en fast numse, faktisk tværtimod. Når man løber en tur i det fri, skal man selv trække foden bagud, så kroppen kan komme fremad. På et løbebånd, klarer båndet denne opgave, og musklerne i baglår og balder, bliver ikke aktiveret.

Undgå slappe baller
Den gode nyhed er, at det er nemt at forebygge slappe baller, og genopbygge formen og spændstigheden i numsen.

Det første man skal have fokus på, er at det at gå og stå i løbet af dagen, hjælper på problematikken. Når man går og står i løbet af dagen, bliver musklerne aktiveret, hvilket er super godt for baldemusklerne.
Udstrækning giver smidige muskler, og gør at den aktivitet der bliver udøvet, involverer musklerne, så både smidighed og styrke forbedres.
Et klap i numsen er faktisk godt. Det kan lyde meget mærkeligt, men det at man slår, eller bliver slået i numsen, er med til at aktiverer sansecellerne i huden, der er tæt forbundet med nervecellerne i musklerne. Det betyder, at du ved et slag med flad hånd, hjælper med at forbedre sammentrækningsrefleksen, hvilket giver en flottere form på ballerne.
Motion 3-4 gange om ugen, med bl.a. løb i det fri, samt specifikke øvelser hvor man bruger balder og lår, er bestemt at foretrække. Løb på bakker og/eller trapper er rigtig godt til træning af baglår, numsen og nedre rygmuskler.
Den sidste ting jeg vil nævne er massage/æltning af ballerne. Dette er igen med til at aktiverer muskler og celler, der giver en øget

søndag den 10. november 2013

Løbeskade fod

En løbeskade kommer altid ubelejligt, og går i 80 % af tilfældene udover din fod og ankel. Man kan gøre rigtig meget for at undgå at få en løbeskade, hvilket er at foretrække, da det altid er nemmere at forebygge end at behandle. Men sker skaden er det også vigtig at være "klædt på" til at behandle og begrænse skadens omfang, for at komme hurtigt ovenpå igen. Der er nemlig kæmpe forskel på 3 ugers pause og 6 ugers pause. Dette indlæg vil derfor give dig mere viden om ovennævnte emner.




Forebyg løbeskader i fod og ankel
Den bedste måde at undgå skader i fod, led og ankel, er at træne de forskellige muskler og sener i dette område. Det gøres bedst ved at dele træningen op i to dele. For det første er regelmæssig træning, i dette tilfælde løb, rigtig vigtig for at opretholde styrken og balancen i musklerne og senerne i din fod og ankel. Den anden del skal bestå af decideret styrketræning af området. Dette kan gøres ved brug af fx balance bræt, eller andre øvelser, hvor du også træner andre muskler. Ofte vil træningen af foden være en sekundær gevinst. Fx ved squats eller lounges.
Inden alle træninger, er opvarmning altid en rigtig god ide. Synes du at det er svært at stå og varme alle led op hver for sig, inden din løbetur, kan jeg anbefale dig at du starter din løbetur med 2 minutters gang, 2 minutters rask gang og 2 minutters jogging, inden du kommer op i dit normale tempo. Når du har løbet din tur, skal du også ALTID huske at strække ud. Det hjælper dig med at bevare smidigheden i musklerne.

Når skaden sker
Når skaden alligevel sker, er hurtig behandling afgørende for hvor slem den bliver, og hvor lang tid det tager at kommer over den. Den mest optimale behandling foretages med det samme, efter du er kommet til skade. Det betyder at du med det samme skal lave kompression på skaden. Det betyder at du skal lægge konstant pres på det berørte område, enten med gagebind, eller hvad du nu lige har. Er du ude på løbeturen, skal du beholde din sko på, da det giver kompression. Derefter skal skadesområdet køles ned. Dette gøres med en ispose, en pose med frosne grøntsager el. lign. Man kan også købe produkter som køler og samtidig kan bruges til at lægge pres på skadesområdet.
Tiden er meget afgørende, i forhold til behandling samt skadeforløbet efterfølgende. Så sørg for at få behandlet skaden.

Læs også: Ferie kan hurtigt ødelægge din træning

Forløbet efter en løbeskade i fod
For det første skal det understreges, at hvile er meget vigtig i forhold til at komme over en skade. Man må ikke starte med at løbe, før hævelsen er helt væk, og at der ikke er smerter, ved almindelige bevægelser. Foden skal behandles ved at være hævet over hjertet så ofte som muligt, have is på og være under kompression. Følg evt. anvisning fra en læge.
Når hævelsen er væk, og der ikke længere er smerte elle ubehag i det berørte område, kan du starte træningen igen. Du skal starte langsomt op igen, og sørge for at varme grundigt op. De første par ture skal foregå med et noget lavere tempo samt distance, end du kunne løbe, før du blev ramt af en skade. En god tommelfingerregel, er at det tager lige så lang tid at komme tilbage i den form du var i før skaden, som det har taget at komme over skaden.

Har du spørgsmål vedr. din skade, forebyggelse eller genoptræning, bør du altid tage fat i en fagekspert, dvs. en læge, fysioterapeut eller uddannet fitnessinstruktør med speciale i genoptræning.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...