Overspisning

Overspisning er en spiseforstyrrelse, og altså en sygdom på lige fod med fx anoreksi og bulimi. Dog er det med modsat fortegn, da folk der lider af overspisning spiser meget mad, og gerne fed og sød mad.


Overspisere kan sammenlignes lidt med alkoholikere eller narkomaner, altså folk der er så dybt afhængige af noget, at de på trods af de tydelige sundhedsrisici, fortsætter deres forbrug. Og hvordan kan mad så gøre dig afhængig? Grunden til overspisning skyldes en reaktion i hjernen hver gang man spiser bestemte typer af mad. Når først man har vænnet sig til at spise fed og sukkerholdig mad, vænner hjernen sig til at reagerer positivt på dette. På den måde får man, som en narkomans indtag af stoffer, et kick når man indtager maden. Dog skal der mere og mere mad til for at udløse dette kick i hjernen, og derved eskalerer overspisningen, og overspiseren vil tage mere og mere på i vægt, indtil personen bliver så tyk, at sygdomme som sukkersyge, hjertetilfælde, koldbrand sætter ind.

Sygdommen starter ofte ved store ændringer i ens liv. Man mister måske en nærtstående, bliver skilt, mister jobbet eller bliver ramt af en anden psykisk sygdom som fx depression. Den fede mad kan blive et lyspunkt, og man opnår en glæde når man spiser, og forbinder derfor indtag af mad med glæde og tryghed.
Det er derfor en meget alvorlig sag at overspise gennem længere tid, og jo længere en person har overspist, jo sværere er det at komme ud af det. Det er dog muligt at behandle overspisning. Det kræver en stor indsats og involverer læger, fysioterapeuter, psykolog mv. Det vigtigste i behandlingen er at finde frem til årsagen for overspisning. Når man finder denne skal der arbejdes hårdt med det psykiske, før en slankekur og livsstilsændring kan påbegyndes. Personens forhold til mad skal ændres og der skal findes andre ting som man kan finde glæde ved. Behandlingen for overspisning er en langvarig proces, og man skal tage sig god tid til at komme ovenpå, ellers er risikoen for tilbagefald stor. Livsstilsændringen skal ske over en periode på måske 1-2 år, hvilket kan være en udfordring.