mandag den 7. marts 2011

Sund og nem mad - Laks med spinat

Copyright (c) 123RF Stock Photos
Sund og nem mad - Laks med spinat
En undskyldning for ikke at spise sundt er tit, at det er besværligt at lave sund mad. Derfor har jeg her fundet en ret som er meget sund, smager fantastisk, og er meget nem at lave. Følg opskriften herunder og nyd det færdige resultat. Det skal lige tilføjes at laksen (som på billedet) ikke behøver at være pyntet med kaviar/rogn - Dette er kun for det absolutte eksklusive mad, men kræver også lidt længere tid.

En pose helbladet spinat
½ l madlavningsfløde
6 stk laks
1 citron
1 løg
4 fed hvidløg
salt/peber

Svits løg og hvidløg så de bliver klare, hæld det over i et ildfastfad. Spinaten er tøet op og vrædet (eller mast). Spinaten og fløden kommet i det i det ildfastefad - rør det rundt. Læg laksen ovenpå, og slut med at presse et citron ud over laksene, samt salt og peber. I ovnen i ca 25/30 min 200 grader.

Retten kan serveres til hverdag og fest. Som tilbehør kan man vælge grov flute og rodfrugter bagt i ovnen

Bon appetit

fredag den 4. marts 2011

Hurtigt vægttab


Hurtigt vægttab er noget som mange drømmer om, men som kun få opnår. Der findes en lang række hjemmesider der lover gode kure og effektive slankepiller, som vil hjælpe dig med et hurtigt vægttab. Men pas på hvilke råd du følger. Disse firmaer lokker med drømmen om den krop som du ønsker dig, men deres eneste motivation er at få så mange penge lokket ud af dig.

Mirakelkure og slankepiller du ikke kan købe på et apotek, eller få ordineret hos en læge, er midler som ikke er dokumenteret, og du har ingen sikkerhed for hvad der er puttet i de piller. Hvis ekstrakt fra tang, eller specielle palmeolier virkelig var så effektive, mon så ikke de store firmaer som Lundbeck, Novo Nordisk mv. ville have brugt disse virkemidler til at skabe ny medicin. Potentialet på markedet er stort, men der er en grund til de ikke gør det. DET VIRKER IKKE.

Korte kure, med meget lav indtag af kalorier kan give en kortvarig effekt. Men du risikerer at skade din krop, da vi alle har brug for mindst 1.200 kalorier pr. dag. Endvidere er der i disse kure oftest mangel på alm. vitaminer, mineraler og proteiner som kroppen har brug for. Brug derfor ikke disse kure mere end 3-5 dage. Endvidere sker der typisk det, at når kuren stopper, tager man lynhurtigt kiloene på igen. Dette skyldes at det ikke er fedt, men mest væske og mad i tarm og mavesæk der er forsvundet.

En slankekur er hårdt arbejde. For at forbrænde 1 kg. fedt, skal man forbrænde det der svarer til 7.000 kalorier. Tager du en 14 dages kur, hvor du indtager 1.200 kalorier pr. dag, og bruger som gennemsnitlig kvinde 2.000 kalorier pr. dag. Så taber du kun 1,6 kg ren fedt. Derfor skal der motion og sund kost til, over en længere periode, for at tabe sig.

Jeg håber at du vil tænke en ekstra gang før du putter penge i lommerne på firmaer du ikke kender, og vurderer grundigt på det produkt de tilbyder dig.

Kaffe slanker



Det er nu bevist at kaffe har en positiv effekt på forbrændingen, hvilket betyder at kaffe er være et godt supplement til en slankekur.

Det er dog kun for folk der drikker meget lidt (1-3 kopper om ugen) der kan opnå denne positive effekt, og kun i en begrænset periode. Det er desværre sådan at den positive effekt på forbrændingen aftager efter en periode med regelmæssig indtag af kaffe. Dog bevares langt de fleste positive effekter, bl.a. de opkvikkende effekt via koffein samt de gode ting som kaffe indeholder generelt.




For at kaffen skal være sund, bør den indtages uden tilsætning af fløde, mælk, sukker eller andet. Endvidere er den sundeste måde at brygge kaffe på, via en gammeldags kaffemaskine med filter. Dette giver det færreste antal kalorier.

Så brug kaffen i 2-3 uger som en øget forbrænder, og hold derefter en pause. Indtag ikke mere end 5 kopper om dagen, og vær opmærksom på at kaffe er vanddrivende, og du derfor bør drikke ekstra vand i perioden. Dog skal du være opmærksom på om kaffen giver dig mere energi via koffein. Hvis du føler du har mere overskud, kan du fx fortsætte med at drikke kaffen, og i stedet bruge den ekstra energi på øget motion, som er meget bedre forbrænding end kaffe. desuden styrker motion dit generelle helbred og dit basalstofskifte.

fredag den 4. februar 2011

7 vigtige råd til effektiv slankekur


Det kan være svært at gennemskue alle de slankemuligheder der tilbydes, og quick kure man kan tage. derfor har jeg har listet 7 vigtige råd til effektiv slankekur. Disse råd/tips til slankekur er fra læger samt netdoktor, og er derfor den bedste og mest naturlige måde, at opnå effektivt og langvarigt vægttab.

1. For overvægt og fedme tæller al fedt med samme værdi.

2. Hurtige smarte slankekure er en dårlig ide, fordi de ikke giver en sundere kostvaner, ofte tværtimod.

3. Kun en omlægning af kostvanerne kan sikre, at vægttabet bevares på længere sigt.

4. Det er en god vane at spise mange små måltider, der nedsætter energi-indtagelsen, fordi man bliver mere mæt.

5. Planlæg måltiderne og hav mad parat i køleskabet.

6. Nedsæt portionsstørrelserne. Selv en sund og fedtfattig kost feder, hvis du spiser for meget af den.

7. Gå to til tre kilometer om dagen mere end du plejer, og du vil tabe dig et helt kilo om måneden, hvis du ikke spiser mere end du plejer.

tirsdag den 1. februar 2011

Forbrænding af kalorier


Forbrænding af kolorier foregår i kroppen, 24 timer i døgnet. Forbrænding af kalorier sker for at kroppen kan omsætte vores mad til brugbar energi i forhold til fedt, sukker mv. men hvad er forbrændingen, og hvordan kan man øge forbrændingen af kalorier. Det vil jeg forsørg at give dig et svar på her.



Når man taler om kroppens forbrænding – eller stofskifte – er det vigtigt at adskille hvileforbrændingen (hvilestofskiftet) fra døgnenergiomsætningen (det totale stofskifte). Hvileforbrændingen er den forbrænding, som altid foregår – fx når du sover – idet lungerne pumper, hjertet slår, hudceller fornyes, nyrerne renser ud osv.Det betyder at kroppen forbrænder kalorier, også selvom du forestiller dig at du sover 24 timer i døgnet.
Døgnenergiomsætningen derimod kan du selv påvirke, alt efter fx hvor meget du bevæger dig og hvad du spiser. Døgnenergiomsætningen er nemlig hvileforbrændingen plus alle de kalorieslugende aktiviteter, som kroppen foretager sig, fx når den fordøjer mad, vibrerer af kulde, løber efter bussen, laver havearbejde osv.

Så udover motion, kan man gøre ting for at øge forbrændingen af kalorier, og dermed få noget "gratis" energiomsætning.

1. Spis gerne krydret mad. Krydderier sætter forbrændingen op.
2. Undgå såvidt mulig alkohol, da alkohol er skadeligt for din forbrænding. Skal du drikke alkohol, anbefaler jeg dig at tage et enkelt glas rødvin til aftensmaden, da rødvin indeholder gode antioxidanter og vitaminer.
3. Spis mellemmåltider af fx. frugt, grøntsager, grove knækbrød og lign. Når maven konstant har noget at arbejde med, holdes forbrændingen oppe, og skal ikke skrues op og ned i forbindelse med indtagelse af hovedmåltider.
4. Hvis du træner, så lav gerne decideret styrketræning. Jo flere og større muskler man har, deso større er kroppens energibehov.
5. Sørg for at få minimum 7 timers søvn hver nat. Mangel på søvn kan hæmme din forbrænding, ligesom undersøgelser har påvist, at søvnmangel øger din appetit – især efter søde og usunde fødevarer. Årsagen til den øgede appetit skal findes i vores hormoner. Hormonbalancen bliver nemlig forvirret, når vi ikke får den mængde søvn, som vi har brug for. Det får så kroppen til at tro, at vi mangler energi i form af mad, selv om det faktisk er søvn, vi har behov for.

Jeg håber dette har hjulpet dig på vej mod en bedre og nemmere forbrænding af kalorier.

tirsdag den 11. januar 2011

Feder alkohol og vin


Feder alkohol og vin
Alkohol og slankekur / vægttab er en rigtig dårlig coctail. Dog mener visse eksperter, at ét til to glas rødvin kan gå, blot aldrig på tom mave. Skal du nyde et par glas, skal det være rødvin. Rødvin indeholder mange gode antistoffer og vitaminer, udvunder fra de druer og frugter vinen er brygget på. Du skal dog altid sørge for, at du har spist mad først - så går alkoholen langsommere i blodet. Drikker du alkohol på tom mave, stiger blodsukkeret for hurtigt, og insulin-produktionen øges, hvorpå der gøres klar til at lægge fedt på lager. På den måde spærres vejen for, at du kan tære på dine fedtdepoter.

Feder vin
Ja, da det hæmmer fedtforbrændingen, så den fede mad endnu lettere sætter sig på sidebenene. Kalorierne fra alkoholen har nemlig førsteprioritet, så når kroppen skal vælge, hvad den vil forbrænde., er det alkoholen fra vinen der kommer først. Drik derfor helst alkohol sammen med  mad, meget gerne fedtfattige måltider - og naturligvis i begrænset mængde. På den måde kan du nemmere holde den sunde og slanke linie.


Hvor mange kalorier er der i ...
1 flaske vin svarer kaloriemæssigt til 6 halve stykker rugbrød med fedtstof og pålæg. Hvis du går fra at drikke to flasker rødvin om ugen - til en flaske rødvin om ugen, så taber du 4 kilo på et år. Så der er meget energi i alkohol. Også mere end man lige går og regner med.

Hvis du vejer 70 kilo, og drikker en almindelig øl, så skal du gå eller løbe 1,8 kilometer, før den er brændt af.

En stærk øl: 2,2 kilometer.
En lys øl cirka 1,2 kilometer.
Et glas rødvin på 15 centiliter: Ud og gå eller løbe 1,6 kilometer.
Eller en snaps på 4 centiliter: 1,3 kilometer.
Og endelig en dobbelt gin og tonic: Den tager det 2,4 kilometer, hvor du går eller løber, at forbrænde, hvis du vejer 70 kilo.

Træning/motion med Xbox360


Jeg var så heldig at få en Xbox360i julegave, med kinect, og jeg skal da love for man får sved på panden. Efter min mening er det den mest avancerede og gennemførte spillekonsol, når det kommer til spil hvor man interaktivt skal deltage.

Med Nintendo Wii, kan man nøjes med at bruge hånden, da alt man laver registreres med de controllere der er med. Det betyder at træning ikke bliver ret effektivt og meget stillestående. Det samme er der med Playstations udgave, som også er bygget op med controller.

Kinect er et kamera som registrerer dig. Derfor skal du ikke have controllere, handsker eller andet udstyr, og derfor kan spillet kræve meget mere af dig som deltager. Når du drejer kroppen, går ned i knæ eller hopper i virkeligheden, gør man det også i spillet. Det betyder at du bliver udfordret, får pulsen op og træner meget effektivt. Derfor synes jeg helt sikkert pengene er givet godt ud i forhold til så mange andre hjemmetræningskoncepter. Træning/motion med Xbox360 kinect bliver hurtigt sjovt, og man fastholdes i træningen, og bliver konstant udfordret.

Kinect kan måle dig, og sammenholdt med vægt og alder regner den kalorieforbruget ud. Du kan grafisk følge dine fremskridt, og se om du taber dig.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...