fredag den 4. marts 2011

Hurtigt vægttab


Hurtigt vægttab er noget som mange drømmer om, men som kun få opnår. Der findes en lang række hjemmesider der lover gode kure og effektive slankepiller, som vil hjælpe dig med et hurtigt vægttab. Men pas på hvilke råd du følger. Disse firmaer lokker med drømmen om den krop som du ønsker dig, men deres eneste motivation er at få så mange penge lokket ud af dig.

Mirakelkure og slankepiller du ikke kan købe på et apotek, eller få ordineret hos en læge, er midler som ikke er dokumenteret, og du har ingen sikkerhed for hvad der er puttet i de piller. Hvis ekstrakt fra tang, eller specielle palmeolier virkelig var så effektive, mon så ikke de store firmaer som Lundbeck, Novo Nordisk mv. ville have brugt disse virkemidler til at skabe ny medicin. Potentialet på markedet er stort, men der er en grund til de ikke gør det. DET VIRKER IKKE.

Korte kure, med meget lav indtag af kalorier kan give en kortvarig effekt. Men du risikerer at skade din krop, da vi alle har brug for mindst 1.200 kalorier pr. dag. Endvidere er der i disse kure oftest mangel på alm. vitaminer, mineraler og proteiner som kroppen har brug for. Brug derfor ikke disse kure mere end 3-5 dage. Endvidere sker der typisk det, at når kuren stopper, tager man lynhurtigt kiloene på igen. Dette skyldes at det ikke er fedt, men mest væske og mad i tarm og mavesæk der er forsvundet.

En slankekur er hårdt arbejde. For at forbrænde 1 kg. fedt, skal man forbrænde det der svarer til 7.000 kalorier. Tager du en 14 dages kur, hvor du indtager 1.200 kalorier pr. dag, og bruger som gennemsnitlig kvinde 2.000 kalorier pr. dag. Så taber du kun 1,6 kg ren fedt. Derfor skal der motion og sund kost til, over en længere periode, for at tabe sig.

Jeg håber at du vil tænke en ekstra gang før du putter penge i lommerne på firmaer du ikke kender, og vurderer grundigt på det produkt de tilbyder dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Din E-Mail adresse blive IKKE vist ved afgivelse af kommentar. Du kan ved at vælge anonym, afgive kommentar til dette indlæg. Kommentaren bliver synlig, så snart jeg har godkendt den.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...