tirsdag den 5. juni 2012

South Beach Kuren



South Beach kuren
South beach kuren er en slankekur / livsstilsændring udgivet af Dr. Arthur Agatston, med speciale i forebyggelse af hjertesygdomme. Kuren er udviklet til hans patienter, for at hjælpe dem med at tabe vægt, blive sundere og ændre livsstil. Han oplever dagligt hvordan fedmeepedimien bliver en større og større udfordring for os, og har tre årsager til at vi bliver overvægtige. For det første har mange af os et stillesiddende liv. Vi sidder på kontor, kører i bil på arbejde, tager de lette løsninger mv. For det andet mener han at næringsværdien i vores mad er for dårlig. Det skal forstås på den måde, at vi i dag ikke udvikler fødevarer til at indeholde flere fibre, vitaminer eller mineraler, de skal bare være så store som muligt. Den sidste ting er også alle de "kemikalier" der er i vores mad. Konserveringsmidler, farvestoffer, sødemidler, e numre osv. Han mener at vi skal gøre noget ved dette problem og hans løsning er South Beach Kuren.

Hvordan virker South Beach Kuren.
Kuren er inddelt i 3 faser, fase 1, fase 2  og fase 3. I hver af faserne er der en meget udførlig over hvilke fødevarer man må, og ikke må spise, samt en udførlig beskrivelse af hvad der er vigtigt i de enkelte faser. Jeg vil ikke komme specifikt ind på faserne, men beskrive dem overordnet. Udover kosten er motion en vigtig del. South Beach Kuren er bevist om at motion er en del af en sund livsstil, og derfor får du motions- og styrketræningsprogram der kan hjælpe dig med at komme godt i gang med at få et højere aktivitetsniveau.


Fase 1:
14 dage hvor kosten er meget restriktiv, Man skal spise meget magert kød, masser af grøntsager. Brød, pasta, ris, kartofler og sukker er strengt forbudt. Ideen er at fjerne kulhydrater fra kosten, da disse er de nemmest omsættelige, mætter mindst og feder mindst. Fase 1  kan beskrives som en kickstart til kuren. Her kommer man også af med sin afhængighed til sukker.

Fase 2:
Her kan man igen begynde at spise nærings- og fiberrige kulhydrater som fuldkorns brød og pasta, frugt. Her lærer man at sammensætte sin kost. Dog er overvejende fokus stadig på små portioner kulhydrater.

Fase 3:
Denne fase er resten af dit liv. Du har nu lært at spise sundt og varieret. Du vælger fuldkornsprodukter, mæsker dig ikke i sukkerholdige produkter, men nyder stadig et glas vin, et stykke chokolade eller et stykke kage i ny og næ.

Min erfaring
Min kone og jeg har begge været igennem fase 1, og har tabt hhv 3,1 og 4,2 kg. Hvilket jeg finder meget fornuftigt. Kuren er god, men den kræver selvdisciplin de første 14 dage. Til gengæld er det "kun" 14 hårde dage, og så er fx. brød og vin igen tilladt. Vi har selv fundet frem til opskrifter, og det kan anbefales at lave en madplan for alle 14 dage, da det ellers kan være svært at finde på nye spændende retter. Jeg vil her på bloggen komme med flere indlæg om South Beach Kuren. Har i spørgsmål, så tøv ikke.

4 kommentarer:

  1. har i fulgt kuren i mere end fase et??

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi har også fulgt fase 2 og er nu i fase 3 af South Beach Kuren, og har fået indkørt nogle gode vaner, samt lært en del om kost og kropstyper.

      Slet
    2. Hej Thomas,

      Jeg arbejder på en slanketema-artikel til Ude og Hjemme. Jeg vil meget gerne fortælle jeres succeshistorie med South Beach Kuren. Har du/I mulighed for at kontakte mig?

      Bedste hilsner,
      Mikkel
      mim@udeoghjemme.dk

      Slet
    3. Hej Mikkel

      Jeg er meget glad for din interesse omkring vores brug af South Beach kuren. Jeg kontakter pr. mail.

      Slet

Din E-Mail adresse blive IKKE vist ved afgivelse af kommentar. Du kan ved at vælge anonym, afgive kommentar til dette indlæg. Kommentaren bliver synlig, så snart jeg har godkendt den.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...