torsdag den 28. august 2014

5 2 kuren - 500 kalorier om dagen

For at tabe sig, kræver det en omlægning af de kostvaner man har tillagt sig, samt ny viden om hvordan kroppen fungerer og hvordan mad kan gavne men også skade kroppen. Faste er derfor blevet et emne man hører mere og mere om i forbindelse med vægttab, og specielt 5 2 kuren, hvor man kun spiser 500 kalorier om dagen (600 kalorier hvis man er en mand) 2 gange om ugen. De andre dage spiser man "normalt". Da denne kur er ved at være ret udbredt, vil jeg her fortælle hvad 5 2 kuren er, hvordan den fungerer, mine egne erfaringer med at spise 500 kalorier om dagen, og hvad fordele og ulemper der er ved denne kur / diæt.




Hvad er 5 2 kuren
5 2 kuren er en slankekur/diæt, hvor formålet at man er på kur i 2 dage, og de resterende 5 dage, spiser man som man plejer. De 2 dage på kur, skal man som kvinde maksimalt spise 500 kalorier om dagen, og for mænd er det maksimalt 600 kalorier om dagen. Mange beskriver kuren som en fastekur. Jeg mener dog ikke at de er en reel faste, da man stadig indtager mad. Dog er indtaget af kalorier så lille, at man vil tabe sig. Generelt er det 0,5 kg. pr. uge.
Man må ikke faste 2 sammenhængende dage, da kroppen derved risikerer at komme i væsentligt energiunderskud. Endvidere anbefales denne diæt ikke til gravide eller kvinder som ønsker at blive det, folk der er syge eller har andre kroniske lidelser. Endvidere heller ikke til dem der dyrker meget motion, da man her har brug for langt flere kalorier, som byggesten for kroppen.

Hvordan virker 5 2 kuren
Kuren virker ved at lave et kalorieunderskud i kroppen, hvorved energien til basalstofskiftet (de kalorier vi bruger på at holde os i live) skal findes i kroppen. Kroppen er så klog, at når der mangler energi fra mad, begynder den at søge energien fra det sukker vi har i blodet og det fedt vi har i kroppen. Når man kun indtager ca. 1/4 af det kalorieforbrug kroppen har brug for, 2 dage om ugen, vil kroppen også lære at blive mere effektiv. Det betyder at man automatisk bliver mindre sulten de dage hvor man ikke faster. Studier af 5 2 kuren, har vist, at selvom man må spise som man vil 5 dage om ugen, så indtager folk kun op til 10 % flere kalorier end de plejer de 5 dage om ugen. Sat op imod reduktionen af kalorier på 75 - 80 % de 2 dage om ugen, vil man hver uge genererer et kalorieunderskud, og man taber sig derfor.
Forskere har endvidere påvist at man ved at faste, kan reducerer risikoen for en række livsstilssygdomme som sukkersyge, blodprop og kræft. Dette skyldes at man får kroppen til at speede ned for celledeling, som ofte er en medvirkende faktor i disse sygdomme.

Læs også: 5:2 kuren madplan

Hvorfor 500 kalorier om dagen
Fordelen ved ikke at faste fuldt ud, er at man kan holde den værste sult fra døren, ved at spise fødevarer som skyr, tun, æg, grøntsager og meget groft brød, der mætter i lang tid. Det er dog op til en selv hvor de 500/600 kalorier kommer fra. Så i princippet kan man godt spise chokolade eller vingummi, men mængden vil blive begrænset, da der er rigtig mange kalorier i disse ting.

For at det skal blive en succes at være på 5:2 kuren, så skal man styre sine kalorier de 2 fastedage. Dette kræver at du holder styr på din mad, og vejer den af, samt sætter dig ind i kalorieindholdet. Til dette findes der en lang række gode værktøjer. Jeg bruger en app på min iPhone der hedder Lifesum. Men der findes garanteret mange andre der nemt kn hjælpe dig med at tælle kalorier i de fødevarer du ønsker at spise på dine fastedage.

Fordele og ulemper
Når man benytter sig af en slankekur for at tabe sig, vil der altid være nogle fordele og ulemper. Jeg har ud fra mine erfaringer med 5 2 kuren, samt ud fra relevant materiale, fundet frem til disse emner, som jeg synes er vigtige at fremhæve:

Fordele:

  • Man taber sig - Ved at spise færre kalorier 2 dage om ugen, vil man automatisk tabe sig. Det er dog vigtigt at man spiser normalt de andre dage, og ikke ændrer sin kost til mad der indeholder mange flere kalorier, end man er van til at spise
  • Man er kun på kur 2 dage om ugen. Det er derfor meget mere overskueligt at være på denne kur, da man allerede den næste dag, kan spise normal mad, uden at veje af og tage hensyn til en masse regler og restriktioner. For mig har dette været afgørende for at jeg kunne gennemfører fastedagene.
  • Ved at man kan spise normalt, er der også plads til at holde weekend, hvor man kan besøge venner, eller hygge sig med familien, uden at skulle sidde med sin lille salat, eller sige nej til dessert. Man kan være med i fællesskabet.
  • de 2 fastedage skal ikke være de samme hver uge, og det betyder at man har rigtig meget fleksibilitet, hvis nu man bliver inviteret ud, eller der er et firmaarrangement, den dag man skal faste. Det anbefales dog at man holder en rytme med de samme dage hver uge. Dette er dog ikke for resultatets skyld, men simpelthen for at gøre det så nemt som muligt at følge kuren.
  • Hvis man dyrker motion samtidig med at være på 5 2 kuren, er det blot et ekstra boost til dit vægttab. Du må dog ikke dyrke hård motion på fastedage. Motion begrænset til en alm. gå- eller cykeltur er ok.
Ulemper:

  • At faste kan være hårdt, specielt hvis man har været van til at indtage store mængder med, indeholdende fedt og sukker. Man skal derfor være klar over at, det vil føles som om kroppen skriger på energi, og at man kan føle sig træt og endda syg de første gange man faster. Dette er dog helt normalt, og blot kroppens måde at udrense affaldsstoffer og sukker i blodet. Så fat mod, og forbered dig de første 2-4 fastedage på at det kan blive nogle hårde dage. Find gerne nogle dage, hvor du skal på arbejde, eller har andre ting at gøre, som fjerner tankerne fra mad.
  • Man skal på fastedagen , bruge tid på at planlægge sin mad, og sikrer sig at kalorieindtaget ikke bliver mere end 500 / 600 kalorier om dagen. Ellers vil kuren ikke virke. Jeg kan her anbefale at lave kostplan for de to dage, som er ens hver uge. På den måde kræver det kun at man en gang sætter sig ind i hvad man vil spise, og kan nemt købe ind til dagene, samt bruge mindre tid på tilberedning og forberedelse.
Jeg er selv meget fascineret over alle de fordele der er ved at faste, og må sige at når man er kommet over de første fastedage, så føles det ikke ret slemt. Jeg har haft et godt resultat med min 5 2 kur indtil videre, og vil fortsætte på den lidt endnu. Når jeg kommer ned på min ønskede vægt, vil jeg gå over til en 6 1 kur, hvor jeg fortsat vil faste 1 dag om ugen. Jeg vil anbefale alle der ønsker at tabe sig, og som ikke har en sygdom som beskrevet tidligere, om at prøve denne kur i 14 dage, og se hvor mange positive forandringer du vil opleve.

Billed: Copyright: beornbjorn / 123RF Stock Photo

2 kommentarer:

  1. Mange tak for din rigtig fine gennemgang. Jeg føler mig nu også klar til at prøve 5:2 kuren og se om den også virker for mig. Tak for en spændende blog. Håber du fortsætter med dine gode artikler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak - Håber at du få god succes med at spise 500 kalorier om dagen 2 gange om ugen. Og jeg vil helt sikkert blive ved med at skrive indlæg om relevante slankekur og sund livsstil temaer.

      Tak fordi du læser med.

      Slet

Din E-Mail adresse blive IKKE vist ved afgivelse af kommentar. Du kan ved at vælge anonym, afgive kommentar til dette indlæg. Kommentaren bliver synlig, så snart jeg har godkendt den.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...