torsdag den 9. januar 2014

Varigt vægttab - Hvordan

Når man ønsker at tabe sig, er målet at det skal blive til et varigt vægttab. En slankekur er et middel, til et tabe sig, men en slankekur, er ikke noget man skal blive ved med at være på, og derfor skal slankekuren, medfører en livsstilsændring, sådan at men bliver ved med at være på den vægt, man nu har opnået via slankekuren. Men hvordan bliver en slankekur til et varigt vægttab. Det vil jeg give dig mine bud på her, baseret på egne erfaringer med vægttab, samt kloge ord fra vægtkonsulenter.




Opbyg de gode vaner
For at dit vægttab skal blive et varigt vægtab, og ikke yo-yo vægt, der går op og ned, afhængig af om du er på slankekur, eller ikke, er det vigtigt at du under din kur opbygger gode vaner. Hvad enten din metode til at tabe dig på, er ved at dyrke motion, spise sundt / få kalorier, eller en kombination af disse. I forhold til motion, er det vigtigt at få opbygget en træningsrutine, så du kommer afsted i fitness centeret, eller ud på din løbetur, 2-4 gange pr. uge. En god måde til dette, er at træne på bestemte dage i ugen, og gerne det samme tidspunkt på den enkelte dag.
I forhold til kosten, er det vigtigt, at man efter en slankekur, kommer tilbage til normal sund og varieret kost. En god måde er at tage principper fra din kur, med videre i din dagligdag, og tilføje lidt ekstra og varierede retter. da der er stor forskel på slankekurer, er det svært at give et eksempel, men har du et spørgsmål til din slankekur, og hvordan du kommer videre, er du velkommen til at skrive en kommentar/spørgsmål under dette indlæg.

Læs også: En sikker taber - Tab vægt med grapefrugt

Forbered dig 
Du skal forberede dig på, at der vil komme perioder, hvor din vægt stadig vil svinge. De "værste" perioder, er omkring jul og nytår, samt sommerferie. Disse perioder er som regel fyldt med masser af mad, alkohol og afslapning (læs: inaktivitet) Men det er også okay, så længe at din adfærd i disse perioder, ikke bliver til en ny dårlig vane, der ødelægger de gode vaner du har opbygget. Et godt tegn, er når du får dårlig samvittighed, over at du ikke fik trænet eller spiste en ekstra kage, men samtidig springer næste træning over, eller spiser kage igen dagen efter. Her skal du reagerer, være viljestærk, måske be om hjælp fra familie og venner, og så tilbage på sporet med at spise sundt og dyrke motion.
Bliv ikke bange for et par kilos udsving hen over året. Sørg dog hele tiden for at holde øje med at udsvingene ikke bliver store, og tendensen bliver at der kommer mere på, end der går fra igen.

Varigt vægttab er en livsstil
At have et varigt vægttab, kan også kaldes, at fastholde en sund vægt. Ønsker man at fastholde sin vægt, kræver det, at din livsstil passer hertil. Det kræver mental viljestyrke, og gode vaner at fastholde en sund vægt. Hver dag bliver man bombarderet med fristelser i form af fast food, bagerbrød, slik når man står i køen i supermarkedet osv. For ikke at blive udsat for unødige fristelser og pres, er det vigtigt at man snakker med sin familie, venner og evt. kolleger, om hvorfor man siger nej tak til en kage, eller hvorfor det er vigtigt for dig at træne. Man har ikke brug for en masse negative kommentarer, men støtte til at ville være og leve sundt.

Jeg håber dette har givet dig inspiration til hvordan du opnår og fastholder et varigt vægttab. Rigtig god fornøjelse med det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Din E-Mail adresse blive IKKE vist ved afgivelse af kommentar. Du kan ved at vælge anonym, afgive kommentar til dette indlæg. Kommentaren bliver synlig, så snart jeg har godkendt den.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...