fredag den 29. august 2014

5 2 kuren - Hvad må man spise

5 2 Kuren er efterhånden meget udbredt, og afprøvet af mange. Men endnu flere har lyst til at tabe sig ved at bruge fastedage, til at tabe overflødige kilo. En af de ting man skal finde ud af når man skal bruge 5 2 kurens principper, er hvad man må spise, i de dage man faster. Det vil jeg her hjælpe dig til at få et overblik over.




Hvad må man spise
Det nemme svar er at man må spise lige præcis det man har lyst til. På fastedagene må man dog ikke indtage mere end 500 kalorier som kvinde, og 600 kalorier som mand. Men om kalorierne kommer fra en halv marsbar, eller om der er fra grøntsager og magert kød må man selv bestemme. Det er derfor en slankekur der giver rigtig meget frihed, og indeholder meget få restriktioner.

Hvad er godt at spise
Selvom man selv kan vælge, er der dog nogle ting jeg vil anbefale at spise. Min anbefaling bygger på at man dels føler at man er mæt i længere tid af dagen, og samtidig føler man psykisk at man har fået noget mad i løbet af dagen. Det er rent faktisk muligt at få 3 måltider om dagen, på trods af det lave kalorieindtag i løbet af fastedagen.

Følgende fødevarer er rigtig gode at bruge i løbet af en fastedag:

  • Skyr
  • Tun
  • Æg
  • Magert kød som kylling og kalkun
  • Torskerogn
  • De fleste typer af græntsager
  • Rugbrød / Groft brød
  • Supper med lavt fedtindhold
Kendetegnet ved de nævnte fødevarer er at de indeholder relativt få kalorier, og har protein og kostfibre, hvilket gør at du føler dig mæt i længere tid, da kroppen bruger længere tid på at nedbryde og forbrænde maden. Jeg vil anbefale dig at vælge få fødevarer til dine fastedage. På den måde gør du det nemt for dig selv at lave maden, og holde styr på kalorierne.




Billed: Copyright: tseliuba / 123RF Stock Photo

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Din E-Mail adresse blive IKKE vist ved afgivelse af kommentar. Du kan ved at vælge anonym, afgive kommentar til dette indlæg. Kommentaren bliver synlig, så snart jeg har godkendt den.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...