Konsekvenser af overvægt

Rigtig mange danskere er i dag overvægtige, eller svært overvægtig. På trods af gentagne advarsler fra førende eksperter indenfor kost, ernæring og sundhed. Det betyder at flere og flere danskere udsætter sig for en potentiel helbredsmæssig risiko, og samtidig påfører samfundet store omkostninger til sundhedsvæsenet. Så er du overvægtig, og gerne en gang for alle vil kende konsekvenserne af overvægt, eller blot vil vide hvad overvægt kan betyde for helbreddet, så læs med her.



Konsekvenser i parforholdet
Overvægtige mennesker har ofte et lavere selvværd og energiniveau, en normalvægtige. Det betyder at lysten til at være fysisk, og have et godt seksuelt forhold, i mange tilfælde er lav.
Mænd med overvægt, har 2½ gange større problemer med erektion, end mænd med almindelig vægt. Dette er i sig selv et problem, i forhold til at leve i et parforhold, og have et velfungerende sexliv. Overvægtige mænd og kvinder, har også generelt sværere ved at blive gravide. Både fordi mandens sædkvalitet bliver påvirket, men også fordi kvinden ikke kan undfange barnet.

Dagligdagen som overvægtig
Overvægtige bliver hurtigt forpustede, og har sværere ved at bevæge sig rundt i omgivelserne, supermarkederne, op af trapper osv. Endvidere kan det være besværligt at opretholde renligheden, da der, jo større man er, er flere hudfolder, og områder man ikke kan nå og se.
Mange overvægtige kæmper også med psykiske problemer og er mindre sociale end andre mennesker. Maden bliver en trøst, for den skam man føler over at se ud som man gør, samt det sociale afsavn man ofte føler. Overvægtige bliver ofte set ned på, og må høre på kommentarer om udseende, krop og den person man er og må være, når man er overvægtig. Dette kan være rigtig hårdt at skulle forholde sig til hver dag, og gør at lysten til at komme ud bland andre mennesker, kan blive påvirket.

Læs også: Hvad er en sund vægt

Sygdomme ved fedme
Overvægtige lider af en lang række sygdomme, som de ikke ville have haft, såfremt man havde haft et bmi under 30. Sygdommene rækker fra at man er mere eksponeret for forkølelser og betændelser i fx hals og øre, til sygdomme der er dødelige som diabetes og blodpropper. En årsag er, at koppens imunforsvar ikke er lige så stærkt, som hos en normalvægtig. Det skyldes ikke direkte det ekstra fedt, men mere den livsstil man har som overvægtig. Den er præget af meget lidt motion, dårlig mad med meget fedt og tomme kulhydrater, samt mangel på vitaminer og mineraler. Endvidere er blodomløbet påvirket af fedtet i den mad der spises, samt det fedt der allerede findes i kroppen. Nogle af de farligste sygdomme som er fedmerelaterede, har jeg listet op herunder:

• Type 2 diabetes
• Søvnapnø
• Forhøjet blodtryk
• Blodproper i bl.a. hjerte, hjerne og lunger

Overspisning og mæthedsfornemmelse
Når man er overvægtig, fanges man hurtigt i en ond cirkel med afhængighed af sukker, mad og inaktivitet. Mange spiser selvom de slet ikke er sultne, og det er der faktisk en grund til. Til at styre vores appetit og mæthedsfornemmelse, findes der bl.a. to stoffer - Ghrelin og Leptin

Ghrelin --> Fortæller hvornår man er mæt
Leptin  --> Hvornår man er sulten

Leptin udskilles bl.a. fra fedtet i kroppen, og har man en stor unaturlig mængde fedt i kroppen, udskilles stoffet, uanset om man er sulten eller ej. Hjernen snydes derfor til at tro at maven har brug for mad, selvom den er mæt, og man begynder at spise for meget, og jo mere fedt, desto mere føler man sig sulten

Overvægt er usundt
Ud fra dette kan det hurtigt konkluderes, at overvægt og svær overvægt er farligt og skadeligt. Har du derfor et BMI over 30, så find ud af hvordan det kan reduceres, så du undgår at blive ramt, af en eller flere af de sygdomme og besværligheder, jeg her beskriver. Har du svært ved selv at tage initiativ, så opsøg din læge, som helt sikkert vil hjælpe dig videre.

Slappe baller

Flotte former og stramme baller, som dem på billedet til højre, er noget som rigtig mange kvinder ønsker og drømmer om. Langt de færreste kommer til at se sådan ud, og det er helt ok, og meget naturligt. Man mange kvinder har direkte slappe baller, der hænger, sover og generelt ser triste ud. Graviditet er en af de store syndere her, men også andre ting spiller ind. Det gode er, at man kan genoprette styrken, spændstigheden og formen i ballerne, ganske nemt. Lyder det som noget du kan brugs, så læs med.




Årsager til slappe balder
Graviditet, er som før nævnt, en hyppig årsag til at balderne bliver slappe, efter at være hævede, inaktive og ofte udsat for en vægtforøgelse. Men der er også andre årsager til at ballerne bliver slappe. Vores livsstil er en af de helt store syndere. Stillesiddende arbejde og inaktivitet gær musklerne i ballerne små og slappe, og det betyder at spændstigheden forsvinder, og du oplever området som hængende og løst. Så det er derfor vigtigt at man dyrker motion, og bruger musklerne i den nederste del af ryggen samt i ballerne.
Af de lidt mere overraskende årsager, finder man brug af stilletter. Når man går i sko med høje hæle, forskubbes kroppens tyngdepunkt. Det giver ubalance i musklerne, og deraf dysfunktionelle baldemuskler.
En anden mere overraskende del, er at løb på løbebånd faktisk ikke hjælper dig med at få en fast numse, faktisk tværtimod. Når man løber en tur i det fri, skal man selv trække foden bagud, så kroppen kan komme fremad. På et løbebånd, klarer båndet denne opgave, og musklerne i baglår og balder, bliver ikke aktiveret.

Undgå slappe baller
Den gode nyhed er, at det er nemt at forebygge slappe baller, og genopbygge formen og spændstigheden i numsen.

Det første man skal have fokus på, er at det at gå og stå i løbet af dagen, hjælper på problematikken. Når man går og står i løbet af dagen, bliver musklerne aktiveret, hvilket er super godt for baldemusklerne.
Udstrækning giver smidige muskler, og gør at den aktivitet der bliver udøvet, involverer musklerne, så både smidighed og styrke forbedres.
Et klap i numsen er faktisk godt. Det kan lyde meget mærkeligt, men det at man slår, eller bliver slået i numsen, er med til at aktiverer sansecellerne i huden, der er tæt forbundet med nervecellerne i musklerne. Det betyder, at du ved et slag med flad hånd, hjælper med at forbedre sammentrækningsrefleksen, hvilket giver en flottere form på ballerne.
Motion 3-4 gange om ugen, med bl.a. løb i det fri, samt specifikke øvelser hvor man bruger balder og lår, er bestemt at foretrække. Løb på bakker og/eller trapper er rigtig godt til træning af baglår, numsen og nedre rygmuskler.
Den sidste ting jeg vil nævne er massage/æltning af ballerne. Dette er igen med til at aktiverer muskler og celler, der giver en øget

Løbeskade fod

En løbeskade kommer altid ubelejligt, og går i 80 % af tilfældene udover din fod og ankel. Man kan gøre rigtig meget for at undgå at få en løbeskade, hvilket er at foretrække, da det altid er nemmere at forebygge end at behandle. Men sker skaden er det også vigtig at være "klædt på" til at behandle og begrænse skadens omfang, for at komme hurtigt ovenpå igen. Der er nemlig kæmpe forskel på 3 ugers pause og 6 ugers pause. Dette indlæg vil derfor give dig mere viden om ovennævnte emner.




Forebyg løbeskader i fod og ankel
Den bedste måde at undgå skader i fod, led og ankel, er at træne de forskellige muskler og sener i dette område. Det gøres bedst ved at dele træningen op i to dele. For det første er regelmæssig træning, i dette tilfælde løb, rigtig vigtig for at opretholde styrken og balancen i musklerne og senerne i din fod og ankel. Den anden del skal bestå af decideret styrketræning af området. Dette kan gøres ved brug af fx balance bræt, eller andre øvelser, hvor du også træner andre muskler. Ofte vil træningen af foden være en sekundær gevinst. Fx ved squats eller lounges.
Inden alle træninger, er opvarmning altid en rigtig god ide. Synes du at det er svært at stå og varme alle led op hver for sig, inden din løbetur, kan jeg anbefale dig at du starter din løbetur med 2 minutters gang, 2 minutters rask gang og 2 minutters jogging, inden du kommer op i dit normale tempo. Når du har løbet din tur, skal du også ALTID huske at strække ud. Det hjælper dig med at bevare smidigheden i musklerne.

Når skaden sker
Når skaden alligevel sker, er hurtig behandling afgørende for hvor slem den bliver, og hvor lang tid det tager at kommer over den. Den mest optimale behandling foretages med det samme, efter du er kommet til skade. Det betyder at du med det samme skal lave kompression på skaden. Det betyder at du skal lægge konstant pres på det berørte område, enten med gagebind, eller hvad du nu lige har. Er du ude på løbeturen, skal du beholde din sko på, da det giver kompression. Derefter skal skadesområdet køles ned. Dette gøres med en ispose, en pose med frosne grøntsager el. lign. Man kan også købe produkter som køler og samtidig kan bruges til at lægge pres på skadesområdet.
Tiden er meget afgørende, i forhold til behandling samt skadeforløbet efterfølgende. Så sørg for at få behandlet skaden.

Læs også: Ferie kan hurtigt ødelægge din træning

Forløbet efter en løbeskade i fod
For det første skal det understreges, at hvile er meget vigtig i forhold til at komme over en skade. Man må ikke starte med at løbe, før hævelsen er helt væk, og at der ikke er smerter, ved almindelige bevægelser. Foden skal behandles ved at være hævet over hjertet så ofte som muligt, have is på og være under kompression. Følg evt. anvisning fra en læge.
Når hævelsen er væk, og der ikke længere er smerte elle ubehag i det berørte område, kan du starte træningen igen. Du skal starte langsomt op igen, og sørge for at varme grundigt op. De første par ture skal foregå med et noget lavere tempo samt distance, end du kunne løbe, før du blev ramt af en skade. En god tommelfingerregel, er at det tager lige så lang tid at komme tilbage i den form du var i før skaden, som det har taget at komme over skaden.

Har du spørgsmål vedr. din skade, forebyggelse eller genoptræning, bør du altid tage fat i en fagekspert, dvs. en læge, fysioterapeut eller uddannet fitnessinstruktør med speciale i genoptræning.

Myter om slankekur og vægttab - Sandt eller falsk

I forbindelse med vægttab og slankekur, hører mange myter. Mange er opstået i forbindelse med folks egen opfattelse af realiteter, kombineret med hvad man finder naturligt og åbenlyst. Andre opstår pga. uvidenhed og tro. Det er dog sådan, at tingene ikke altid er hvad de ser ud til. Jeg vil derfor hjælpe dig med at gennemskue de mest udbredte myter, for at finde ud af hvad der er sandt og hvad der er falsk.




Aften- og nattespisning gør dig tyk
Det er en udbredt teori, at spisning om aftenen og natten gør, at du tager på. Men dette er ikke helt korrekt. Man tager på når man indtager flere kalorier, end man forbrænder. Kalorier man indtager i løbet af aftenen og natten, feder ikke mere end dem man spiser om dagen. Det der dog ofte sker, er at man vælger mad med flere kalorier, i form af sukker og fedt om aftenen og natten. Det skyldes bl.a. at man ofte er mere træt, og har brug for et "fix" energi. Endvidere giver spisning i aften og nattetimerne, større risiko for forstoppelse og halsbrand.
Vælger du at spise en gulerod el. lign., kan det dog betyde at din forbrænding forbedres, da det er godt for maven, at have lidt at arbejde med hele tiden.

Kaffe er usundt
Der er mange der er af den opfattelse at kaffe er usundt. Dette er dog helt forkert. 2-4 kopper kaffe pr. dag, har faktisk mange positive effekter for dig, da kaffen indeholder ca. 1.000 forskellige antioxidanter, vitaminer, olier mv. som er gode for dig. De medvirker bl.a. til at at modvirke type 2 diabetes, parkinsons, gallesten og endda flere typer af kræft. Så drik endelig kaffe og gerne hver dag. Du skal dog holde dig til alm. sort kaffe, og ikke tilsætte mælk, sukker eller andre ting, da de indeholder kalorier fra fedt og sukker.

Jo mindre fedt jo bedre
Fedt er en vigtig byggesten i vores krop, og man må derfor ikke være fedtforskrækket. Fedt hjælper med at at give energi, genopbygge celler i kroppen og producerer de hormoner der skal til, for at kroppen fungerer optimalt. Der er dog forskel på fedt, og du bør primært få dit fedt i form at umættet fedt. Du finder umættet fedt i bl.a. nødder, fisk, avokado, oliven mv. Du skal undgå mættet fedt fra bl.a. frituremad, smør og fedt fra kød.

Læs også: Kostplan til vægttab

Vand forøger dit vægttab
Det er helt sikkert vigtigt at drikke vand, og man skal have 2-3 liter pr. dag for at systemet fungerer optimalt. Vand sørger for at fordøjelsen virker optimalt, og sikrer derfor at kroppen kan arbejde bedst muligt med maden i maven. Men man kan desværre ikke påvise at et øget væskeindtag, udover de 2-3 liter har nogen positiv effekt på vægttab.

Kulhydrater er usunde
Kulhydrater er ikke direkte usunde. Men for mange kulhydrater medfører et indtag af mange kalorier, som kan give dig overskud på kaloriekontoen, og medfører derfor en vægtøgning. Men hvis man tænker sig om, og udskifter de tomme kulhydrater fra fx. pasta, ris og hvidt brød, med fuldkornspasta og -ris, samt groft brød, og samtidig sørger for at indtaget af kulhydrater, i forhold til proteiner og fedt hænger sammen. Sørger du for at spise godt med grøntsager, frugt og magert kød, er lidt groft brød eller fuldkornspasta hertil rigtig godt og sundt for din krop.

Dette var et par myter omkring slankekur og vægttab. Har du flere, eller kommentarer vedr. indlægget, må du endelig skrive en kommentar.

Hvordan kommer man i form

Hvordan kommer man i form. Dette spørgsmål gå ofte igen, i diverse magasiner, forums og debatter vedr. træning og sundhed. Ud fra min egen erfaring, vil jeg give dig mit bud på, hvordan man kommer i form, og hvad der skal til. Det er dog ikke bare det at træne, men også en definition af hvad god form er, og hvordan man mentalt vil gøre sig klar til at komme i form.



Hvad er god form
Inden du kan finde ud af hvordan du vil komme i god form, skal du finde ud af hvad god form er. Der kan skrives meget om hvordan man definerer god form. Om det er hvor langt man kan løbe, hvilken udholdenhed man har, hvor meget man kan tage i bænkpres mv. Min holdning er, at hver enkelt person skal definerer hvad god form er for dem. Det skal være ud fra den sportsgren man dyrker, samt de forventninger man har til sig selv.

Hvad er dårlig form
Hvis man ikke helt kan definerer hvad god form er, kan man jo prøve at definerer dårlig form. Hvis man ikke kan gå op af trapper til 1. sal, eller holde til at løbe en kilometer, så er vi vel enige om at man er i dårlig form. Men hvor er skillelinien. Jeg har lavet en tommelfingerregel for, hvornår jeg mener at man er i dårlig form:

"Kan man som kvinde ikke løbe 5 km på 35 minutter og som mand 5 km på 31 minutter, er man i dårlig form. Endvidere bør man altid kunne være aktiv i 30 minutter uden pause."


Læs også: Bedste træning til vægttab


Hvordan kommer man i form
Når man har defineret den gode, og/eller den dårlige form, kan man fokuserer på, hvordan man kommer i den form man gerne vil. Det kræver træning, vedholdenhed og god planlægning, at kommer derhen, og det er godt at være forberedt på, inden man starter.

Når man gerne vil i god form, er det vigtigt at undgå skader. Start derfor stille og roligt ud. Find et godt opstartsprogram, hvad enten det er styrketræning, løb eller cykling. Det er vigtigt at man følger programmet, og ikke forcerer, selvom man føler at nogle af træningerne er for lette. Programmerne er ofte sådan sammensat, at din muskler, led og sener kan følge med og udvikle sig stille og roligt. Forcerer man, risikerer man at disse bliver ømme, forstrakte osv. hvilket betyder at man slet ikke kan træne.

Du kan også finde et træningsfællesskab i et fitnesscenter eller hos en CrossFit Box. Du kan se hvad en box er for en størrelse, ved at følge dette link: www.crossbox.dk

Find gerne en træningsmakker, eller lav et væddemål med en kammerat, kæresten eller børnene. Dette skal hjælpe med at holde motivationen, i de perioder hvor det er svært. De perioder vil helt sikkert komme, så den bedste måde at takle dem på, er at erkende de er der. Men når du er kommet afsted selvom det regner eller er koldt, vil du føle det som en kæmpe sejr, når dit træningspas er overstået.


Jeg håber dette har kunne hjælpe dig i forhold til hvordan du kan komme i for, og hvad god form er. Har du kommentarer eller spørgsmål, er du meget velkommen til at benytte kommentarfeltet herunder.

Pludselig vægtøgning

Hvorfor tager jeg på i vægt. Det spørgsmål, støder jeg ofte på, når jeg snakker med folk om vægttab, og læser diverse brevkasser i forums omkring vægttab. Pludselig vægtøgning kan skyldes mange forskellige faktorer, både nogle der skyldes en bevist adfærd, også skjulte konsekvenser af adfærd, vi ikke troede påvirker vægten, og flere af dem vil nok overraske dig. Jeg vil her give dig et overblik over nogle af de årsager der kan være til pludselig og uforklarlig vægtøgning.



Søvn betyder meget for vægten
Der er vigtigt at sove, og de fleste af os har brug for 7-8 timers god søvn, for at kunne fungerer. Ikke kun i hovedet, men hele kroppen. For det første er vores adfærd, hvis vi er vågne mere end 16 -17 timer i døgnet uhensigtsmæssig, da vi i de vågne timer er bevidst om at vi er sultne, eller har lyst til noget at spise. Det betyder at man indtager flere kalorier, end hvis man havde sovet. Og kroppen har egentlig ikke brug for disse kalorier. Årsagen til at vi føler os sultne, når vi ikke sover nok, er at hormon niveauerne der regulerer vores appetit samt mæthedsfornemmelse, ikke virker optimalt. Derfor tror kroppen fejlagtigt at den har brug for yderligere energi, hvilket vi indtager, men ikke forbrænder. Derfor bliver energien lagret til fedt i kroppen, og vægten stiger.

Stress
Hvis man er stresset bliver kroppen også påvirket. Stress hormonet Kortisol udløses, hvilket udløser en "overlevelses effekt" i kroppen. Det betyder at kroppen kun arbejder på at overleve, og lukker ned for nogle funktioner, og skruer op for andre. Bl.a. bliver vores appetit øget, da kroppen vil skaffe alt den energi der er mulig at få fingrene i. I en stresset periode er man ofte tilbøjelig til at vælge de lette løsninger i forhold til mad. Dvs. takeaway, færdigretter og den slags, hvilket sjældent er sundt og indeholder store mængder kalorier fra fedt og kulhydrater. Så en øget appetit sammen med dårlige madvaner udløser en pludselig og hurtig vægtøgning.

Læs også: Hvordan kommer jeg i gang med at løbe

Medicin
Nogle typer medicin kan udløse et vægtøgning. Er du derfor begyndt at tage medicin, eller har du skiftet fra en type til en anden, kan dette være årsagen. Du må dog ALDRIG stoppe med at tage din medicin, før du har konsulteret din læge, og forhørt dig om alternativerne. Vægtøgningen ved medicin, kan i flere tilfælde skyldes at vand binder sig i kroppen, og så snart du ikke skal tage medicinen, vil væskeniveauet i kroppen hurtig komme tilbage til et normalt niveau.

Rygestop
Et rygestop, kan også føre til en pludselig vægtforøgelse. Hovedårsagen er, at dit stofskifte, mens du har røget, har været holdt kunstigt oppe af de stoffer der er i cigaretterne. I 1-3 måneder efter du stopper med at ryge, vil dit stofskifte derfor være lavere end normalt, men i løbet af perioden, finder kroppen ud af, selv at motiverer stofskiftet op. Det vil dog ikke blive helt det samme som da du røg. Her skal du enten kompenserer ved at dyrke motion eller spise færre kalorier. Der er dog også andre relaterede vægtudfordringer med rygestop:
maden smager bedre når man er stoppet med at ryge, hvilket kan medfører at man spiser mere, og derved tager på i vægt.
I ugerne efter et rygestop, kan man føle sig mere sulten end man plejer. Dette aftager dog normalvis efter nogle uger.
I stedet for cigaretten, har mange eks-rygere brug for at have noget andet i munden. Derfor bliver der spist flere bolcher, tyggegummi, drukket mere cola mv. Vær derfor opmærksom på at erstatte cigaretten med fx en gulerod, tyggegummi uden sukker, vand og andre ting med meget få kalorier, ellers kan vægten hurtigt stige.
Men husk nu at et rygestop ALTID er gavnligt for dig. Det er skadeligt at ryge, det påvirker dit kredsløb, dine lunger, og giver mange følgesygdomme som du i sidste ende kan dø af.

Læs også: Rygestop og vægttab

Nyt job
Skift af job kan være en stor synder, i forhold til din daglige forbrænding. Har du skiftet fra et fysisks arbejde, til et mere stillesiddende arbejde, uden at regulerer din kost, kan du også opleve en pludselig vægtøgning. Og du behøver ikke at skifte fra at være tømrer, til at være teknisk tegner. Du kan godt være kontoransat i en virksomhed, hvor der er langt fra din plads til printer, mødelokaler, kantine, toiletter mv, til et sted, hvor faciliteterne er meget tæt på dig. En ændring kan betyde at du går flere tusind skridt færre end du har været van til, og kompenserer du ikke for dette i din kost, eller ved at øge dit aktivitetsniveau på andre måder, løber vægten pludselig derudaf.

Opsøg lægen ved pludselig vægtøgning
Måske kan du nikke genkendende til nogle af de ting jeg har beskrevet ovenfor. I alle tilfælde, kan det ved en pludselig vægtøgning, være en god ide at konsulterer en læge, som kan hjælpe dig med at finde årsagen til vægtøgningen. Det kan nemlig også skyldes en sygdom, som skal behandles. Behandles sygdommen kan det udvikle sig, og måske svække dit immunsystem og medfører yderligere sygdomme.

Hvordan kommer jeg i gang med at løbe

Løbetræning er en utrolig god del af en sund livsstil, og et fantastisks supplement til en vellykket og effektiv slankekur. Alle kan løbe, eller lære det, og man behøver ikke at løbe et marathon, for at få noget ud af en løbetur. Men så kommer spørgsmålet - Hvordan kommer jeg i gang med at løbe ?  Og selvom svaret på spørgsmålet, er ret åbenlyst, er det alligevel ikke så nemt at få snørret løbeskoene og komme afsted. Jeg vil derfor prøve at give dig nogle gode værktøjer, til hvordan du kan kan blive en succes med din løbetræning.


Motivation for løbetræning
Det første og meget grundlæggende element for at komme i gang med løb, er motivation. Man skal have en motivationsfaktor, der kan hjælpe med at stille skarpt på hvorfor man vil løbe, hvordan man vil gøre det og hvad målet med træningen er. Uden motivation, vil du hurtigt kunne give dig selv en undskyldning for ikke at komme afsted, og dem er der mange af. Vi er alle forskellige, og motiveres af forskellige ting. Nogle vil genre kunne løbe en distance på 5 eller 10 km. Nogle gør det for at tabe sig, nogle for at få en trimmet krop osv.
Kan man finde en eller flere at løbe med, er det en virkelig god motivationsfaktor. Man skal ikke være den der melder afbud til den faste aftale, og de dage det er svært, kan de andre have god energi, og trække dig med. Forsøg fx på facebook og hør om nogle af dine venner er med på løb et par gange om ugen, eller hør dine naboer, kolleger mv.

Læs også om: Motivation til slankekur og vægttab 

Vær realistisk og sæt delmål
En anden væsentlig del, at at komme i gang med løb, er at man skal sætte sig nogle delmål, der er realistiske, men samtidig også holder dig motiveret, så du har noget at gå efter. Det kan være at følge et program over 3 måneder, så du kan løbe 5 km på under 30 minutter, eller at du skal arbejde på at komme ned på en bestemt gennemsnitstid pr. km. Du skal ikke forvente at du kan løbe et maraton efter et halvt års træning, du vil hurtig finde ud af at målet er uopnåeligt, og derved kan motivationen til løbetræningen hurtigt forsvinde. Så sæt realistiske delmål.
Når du når et delmål, skal du endvidere fejre det. Det kan være ved at give dig selv en gave, spise en god middag, eller fejre det med din løbemakker - kun fantasien sætter grænser.

Start stille og rolig
Når man starter med at løbe, er motivationen og energien ofte i top, og man vil bare gerne derudaf og presse sig selv til det yderste. Denne strategi, har dog ofte den negative konsekvens, at man bliver skadet, da kroppen ikke kan følge med den belastning den udsættes for. Muskler og led skal have tid til at vokse for at kunne klare den nye belastning den udsættes for. Det er derfor vigtigt at starte op stille og roligt, gerne med et løbeprogram med intervaltræning, hvor opstarten, veksler mellem løb og gang. Kan man undgå skader, betyder det at man kontinuerligt kan træne og forbedre konditionen og kroppens sundhed.

Løbesko og løbetest
Det allervigtigste udstyr man skal have, er et par gode løbesko, resten er ikke så vigtigt, når man starter med at dyrke motion. Et par gode sko hjælper dig med at løbe rigtigt, med at undgå skader og til at kunne løbe længere og hurtigere. Så du skal derfor ikke være nervøs for at der skal investeres mange penge i dyrt løbetøj og accessories. Et par løbesko, evt. sidste års model, kan fås fra 600 kr. og op. Ønsker du det allerbedste udgangspunkt for at komme i gang med at løbe, bør du få lavet en løbetest med medfølgende rådgivning omkring hvilken type sko der passer dig bedst. En løbetest kan man få lavet i de fleste specialforretninger der sælger løbesko og løbeudstyr.

En succes at tage beslutningen om forandring
Så svaret på spørgsmålet - Hvordan kommer jeg i gang med at løbe - Er som følger. Du skal finde din motivationsfaktor, og sætte dig et mål med din træning. Hvad vil du opnå, hvorfor vil jeg løbe, og hvad er mit mål. Endvidere er delmål et effektivt hjælpemiddel, til at nå det endelige mål. Derefter skal man have et par gode løbesko, og huske at starte op stille og roligt, og lytte til kroppens signaler. De første 2 uger er det ok at komme afsted 2 gange pr. uge. Derefter bør du træne 3 gange om ugen.
Det aller vigtigste er dog at komme op af sofaen, snøre skoene og komme afsted. Allerede der er du en succes.

Rigtig god fornøjelse!