mandag den 6. august 2012

Alkohol og slankekur


Alkohol og slankekur
Når man ønsker at tabe sig, er en kombination af alkohol og slankekur en rigtig dårlig ide. Årsagen er at der er meget energi i alkohol, selv små mængder. Energi som skal forbrændes, eller lagres det i kroppen som fedt. Udover selve alkoholden, er den ofte blandet i drikkaverer med kalorier, fx cider med sukker, øl eller vin. Endeligt kan et vedvarende indtag af alkohol være sundhedsskadelig, bl.a. fordi det påvirker leveren.

Eksempler på de mest populære drikke med alkohol 

Energi i øl:
Øl har et ry som værende meget fedende, og det er da heller ikke en light drik. I øl er der 38 kalorier pr. 100 ml. hvilket faktisk er det laveste pr. 100 ml. i forhold til de andre drikkevarer jeg her gennemgår. Der er ingen sukker i øl, Det der dog oftest sker, er at man drikker en stor mængde øl, i forhold til vin eller drinks, og på den måde kommer man samlet til at indtage for mange kalorier

Energi i hvidvin:
Mange af os finder et glas hvidvin let og forfriskende, specielt til en god fiskeret eller forret generelt. I hvidvinen er der dog 76 kalorier pr. 100 ml. Det betyder at det er en af de drikke med flest kalorier pr. 100 ml. Dette vil nok overraske mange. Det skyldes den høje alkoholprocent på ml 12% og 14% som giver mange kalorier.


Energi i en Sommersby pærercider:
I denne drik er der 43 kalorier pr. 100 ml. Den indeholder sukker og alkohol, hvilket er en giftig coctail i forhold til vægttab og slankekur.

Find alternative drikkevarer
Et godt råd vil derfor være, at du i den periode hvor du ønsker at tabe dig, skærer kraftigt ned, eller hel fjerner drikkevarer med alkohol samt sukker. På den måde vil din vej til den vægt du ønsker, være blevet lidt nemmere. Det kræver stadig motion og god sund kost, men man skal tage alle de kalorier fra som man kan.

torsdag den 26. juli 2012

Rygestop og vægt - Uønsket vægtøgning


Rygestop og vægt - Uønsket vægtøgning
At ryge er MEGET usundt, og det ved langt de fleste af os. Alligevel kan det være svært efter flere år med rygning, at lægge cigaretterne på hylden, selvom man godt ved at det er skadeligt. Et af de argumenter jeg hører, er at man tager på når man stopper med at ryge, og det også er farligt. Men tager man så meget på at det er farligt, i forhold til den risiko man udsætter sig selv for ved rygning? Jeg vil derfor fortælle lidt om rygestop og vægt, herunder om man får en uønsket vægtøgning og hvor meget.

Vægtøgning ved rygestop
Først skal det slås fast, at man desværre tager lidt på i vægt, når man stopper med at ryge. Dette skyldes at rygning øger kroppens forbrænding, og derfor vil de fleste rygere opleve at tage mellem 2-5 kg. på efter et rygestop. Men det er ikke fordi at rygere få lavere stofskifte end ikke-rygere når de er stoppet med at ryge, de vil blot gå ned på den "normale forbrænding" når de stopper. Det betyder også at vægtøgning ikke kommer af sig selv, men fordi man har vænnet sig til at have en højere forbrænding end normalt. Dvs. at man også kan modvirke en uønsket vægtøgning, hvis man er opmærksom på sin vægt, kost og motion, fra det tidspunkt man stopper med rygning.


Undgå fælderne
Når man i længere tid har været vant til at have en unormal høj forbrænding, vil man ofte have tilpasse sin kost til, at man forbrænder meget. Derfor skal man samtidig med rygestoppet begynde at tilpasse sin kost efter sin normale forbrænding. Og dette kan være særlig svært, da man ofte begynder at småspise, i stedet for at ryge. Derfor er et godt råd, at du passer på hvad du spiser, og vælger ting som nødder, grøntsagsstænger, tyggegummi mv. som ikke indeholder for mange kalorier.
Motion er også et godt modtræk mod at tage på i vægt når man stopper med at ryge. På den måde får du også genoptrænet dine lunge, og forbedret dit kredsløb.

Konklusion
Jeg vil altid anbefale et rygestop, også selvom at man tage et par kilo på. De kan smides igen, og følgerne af de få kilo, er ikke nær så sundhedsskadelige, som følgerne af at fortsætte rygningen.

fredag den 20. juli 2012

Opvarmning før løb


Opvarmning før løb
For at undgå skader, samt sikre en optimal løbetræning, er opvarmning før løb rigtig vigtig. Mange starter bare med at løb derudaf. Det kan også godt gå godt, men med en kort og effektiv opvarmning reducerer du risikoen for skader med 50 %. Dette indlæg henvender sig til løbere de løber mellem 3 og 12 km. Løber man længere bør man overveje et længere og udvidet opvarmnings program.


Hvordan varmer jeg op før løbetræning
Der skal ikke meget tid eller energi til at varme op. Start med at varme din led op i ankler og knæ ved at roterer i leddene. Altså spidsen af foden i jorden, løft hælen og kør fødderne rundt i begge retninger. Med knæene samler du fødder og knæ, bøjer i benene og sætter hænderne på knæene. Nu kører du også rundt til begge sider (som en cirkel med dine knæ) Når dette er gjort skal du bare starte din tur med gang i de første 4-5 minutter. De første 2 minutter i almindelig gang, de næste 2-3 minutter i rask gang, inden du sætter i løb. Dvs. at vi snakker om7-8 minutter ekstra, for at sikre en god træning, og minimerer risikoen for skader.
Hvis du har tendens til ømme muskler, vil det ligeledes være en god ide at lave strækøvelser i de udsatte områder inden du starter med at løbe

Behøver ikke sved på panden
Du behøver ikke at føle at pulsen kommer op, eller at du er varm i hele kroppen. Det vigtige er at dit kredsløb er begyndt at arbejde, pulsen er på vej op, og dine led er opvarmet og strukket lidt ud, ved øvelserne nævnt tidligere.

søndag den 15. juli 2012

Billig slankekur


Billig slankekur
Jeg hører ofte at et argument for ikke at komme i gang med, eller at opnå sit ønskede vægttab, er at det er dyrt at tabe sig. Enten fordi bestemte kurer kræver at man spiser specielle fødevarer, som er dyre, eller blot en opfattelse af at sunde fødevarer er dyre. Dette er dog efter min mening helt forkert, at det er dyrt at spise sundt og opnå det ønskede vægttab. Jeg vil derfor give dig et par hints til en billig slankekur.

Spis årstidens frugt og grønt
Vælg årstidens frugt og grøntsager. De er ofte billigst når der er mange af dem. Her kan fx. nævnes jordbær som er dyre i foråret og efteråret, men billige i sensommeren, hvor der er rigtig mange. Find ud af hvilke fødevarer der hænger sammen med årstiden, og køb ind ud fra det.
Endvidere er grøntsager som blomkål, broccoli og kål billige grøntsager, hvor man får meget for pengene, og samtidig meget sunde grøntsager, til din slankekur.


Køb stort og billigt
Skal din slankekur være billig, er det en god ide at købe ind på tilbud, og i store mængder, hvis det kan fryses. Specielt kød er der mange penge at hente, ved at købe ind på tilbud. Brug endvidere din fornuft. Hvis pengepungen ikke er så stor, så køb fisk der er frosset eller dåsemakral, i stedet for fisk fra fiskemanden. Det samme gælder for kød og pålæg, køb dette i supermarkeder i stedet for hos slagteren.

Køb ikke færdigretter og pulverkurer
Et sidste råd, går på at man ikke skal købe færdigretter, selvom de udgiver sig for at være sunde. Man betaler for at maden er tilberedt, og du kan aldrig være sikker på hvordan det er tilberedt. Endvidere skal du ikke bruge penge på smarte barer og pulverdrikke, der lover at de kan erstatte måltider. De er dyre i forhold til hvad du kan få af ikke forarbejdede fødevarer, man selv kan tilberede og sammensætte.

onsdag den 4. juli 2012

Sommerslank - Slank, sund og sommerferie


Sommerslank - Slank, sund og sommerferie
Sommerferie er oftest lig med afslapning, hygge, god mad, lækker rødvin osv. osv. Det betyder derfor ofte et øget indtag af kalorier, som kan være svært at styre, da de daglige rutiner udgår, og impulskøb, styret af bl.a. børn og en løssluppet stemning. Derfor kan vægten også føles meget ubarmhjertig efter tre uger dejlig sommerferie. Jeg vil derfor give dig en lille guide til hvordan du kan holde en slank og sund linie, og være sommerslank under og efter din ferie.

Sjove fysiske aktiviteter 
Der findes mange sjove fysiske aktiviteter som man kan lave sammen. På den måde sikrer man et højere kalorieforbrug, samtidig med at den sociale del plejes. Af aktiviteter kan nævnes svømning/badning, Sightseeing på cykel eller gåben, lege som fangeleg eller vikingspil osv. Kun fantasien sætter grænser. Det rigtig gode ved dette er at man ikke fokuserer på at man laver aktiviteten for at forbrænde kalorier, men for at have det sjovt og hygge sig sammen.


Spis regelmæssigt
Det er vigtigt at spise de tre store måltider på rimelige faste tidspunkter. Morgenmaden er den vigtigste. Den skal indtages, og helst ikke for sent. Spis gerne morgenmad 30-60 minutter efter I er stået op. Bliver det senere, risikerer man at kroppen nedsætter forbrændingen, hvilket tager tid at få op igen, når man endelig får noget mad. En anden fordel vad at spise de tre hovedmåltider på fastlagte tidspunkter, er at man ikke når at få trangen til isen, pizzaen eller hvad det end måtte være, når man nu bliver rigtig sulten, og bare skal have noget mad.

Sund mad kan være lækker
Forsøg at holde dig til de lækre sunde ting. Brød af fuldkorn, rødvin i stedet for øl, mørk chokolade i stedet for mælkechokolade, is af sødmælk i stedet for fløde, fedtfattigt kød til grillen osv. Der er så mange gode alternativer, til de usunde madvarer, og der er rigtig mange kalorier at hente, ved at tænke sig lidt om.

Dette var lige en kort reminder til at holde kroppen sommerslank, under og efter ferien. Rigtig god ferie.

tirsdag den 19. juni 2012

South Beach Kuren - Gode råd



South Beach Kuren - Gode råd til din slankekur
South Beach Kuren er en god og effektiv kur, men også en kur der kræver viljestyrke og engagement. Den er skruet sammen, så man spiser fedfattigt, men dog får noget af det gode fedt. Endvidere sådan at man undgår "tomme kulhydrater" som fx hvidt brød og sukker. For at du skal få succes med South Beach Kuren, kommer jeg her med et par gode råd, som jeg selv har fulgt, da jeg brugte South Beach Kuren til at tabe mig 6 kg på 4 uger.

Drop opskrifterne i bogen
Opskrifterne i bogen er alt for komplicerede, og kræver rigtig mange forskellige råvarer og krydderier. Hold dig derfor til nemme ting som fx kyllingebryst med salat, en god hakkebøf med kogte broccoli og courgetter, en hamburgerryg med bønner og ærter osv. Spis gerne æg til morgenmad, og salat til middagsmad.
For at gøre det nemt for dig selv, bør du planlægge ugen måltider, både morgen, middag og aften, så du får købt ind til de forskellige måltider, og sikrer dig at du følger kuren.

Brug krydderier som katalysator for dig vægttab
Brug gerne krydderier til at gøre din mad, både kød og salat spændende. Krydderier som peber, hvidløg og chili er ekstra gode for forbrændingen. Men andre krydderier er også gode. Spar dog på saltet, og undgå det gerne, med brug af andre ting


Dyrk motion
I South Beach Kuren får du et motionsprogram forærende, der dækker fase 1 og fase 2. Det er sammensat så alle kan følge det, og det skal man gøre. Alternativt dyrke anden motion, men i minimum den angivne tid. Endvidere skal styrketræningsprogrammet laves 1-2 gange pr. uge. Motion er med til at sikre et succesfuldt vægttab


Fokuser på det du må spise, og ikke det du ikke må spise
Hvis du fokuserer på de ting du genre må, bliver specielt fase 1, meget nemmere at komme igennem. Tænker du hele tiden at det er træls at du ikke må spise en kage, en slikpose eller drikke en øl, bliver det meget svært at gennemføre kuren. Du skal tænke på det du opnår ved at følge kuren. Bedre selvværd, flot krop, mere selvsikkerhed, en sundere livsstil. En en kage det værd...  Det tror jeg ikke..

søndag den 17. juni 2012

Sukkertrang - Bliv fri for sukker


Sukkertrang - Bliv fri for sukker
Sukkertrang er en af hovedårsagerne til at vi spiser for meget og forkert. Ved et højt indtag af sukker bliver kroppen afhængig af det energi kick man får ved indtagelsen, og man søger derfor det næste kick. Desværre er sukkeret ikke godt for os, det indeholder meget energi, som vi ikke kan nå at omsætte, og derfor lagres det som fedt i vores kroppe. Det er faktisk enkelt at slippe for at være afhængig af sukker. Følg min råd, og du vil snart være sukkerfri. Det allervigtigste er vilje til at lægge de sukkerholdige fødevarer på hylden, og leve et sundere og bedre liv.

1. Stabiliser dit blodsukker
Spis 3 hovedmåltider om dagen. Spring IKKE morgenmaden over. Herimellem bør du spise 2-3 mellemmåltider, bestående af en fiberbolle, gulerod, halv rugbrød eller andet. Det skal ikke være meget, blot lidt til at holde maven i gang, som samtidig er mættende. På den måde når du ikke at blive sulten inden næste hovedmåltid.

2. Undgå at drikke kalorier
Undgå cola med sukker, saftevand, sukker i kaffen osv. Kommer du udenom disse drikkevarer vil du nedsætte dit sukkerindtag væsentligt, og dermed gøre dig fri for sukkeret.


3. Dyrk motion
Find en motionsform du synes er sjov og ser frem til, og dyrk den aktivt 2-3 gange om ugen. Når vi glæder os til noget, udskilles der dopamin i kroppen. Dopamin gør os glade, så i stedet for at se frem til næste sukkerfix, kan du se frem til næste gang du skal dyrke motion.

4.  Spis fibre og fuldkorn
Spis generelt fuldkorn, magert kød samt frugt og grøntsager. De gør at dit blodsukker bliver stabilt, og du føler dig mæt længere. Du er derfor ikke til falds for nemme søde sager i løbet af dagen. Sørg endvidere for at have et nemt sundt alternativ til rådighed hvis sulten melder sig. Det kan være i form af lidt nødder, knækbrød eller en gulerod.


5. Fokuser på det du må spise
Fokuser på alle de lækre og gode ting du kan/må spise. Brug noget tid på at finde nogle gode retter og mellemmåltider, der smager godt og er spændende. På den måde glemmer du de ting du ikke længere kan/må spise, og gør det derfor nemmer at komme af med trang til sukker.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...