lørdag den 17. august 2013

Ferie kan hurtigt ødelægge din træning


Løbetræning er sundt, dejligt og giver en masse energi. At komme i god form, kræver vedholdenhed, træning flere gange om ugen kombineret med en god kost og søvn. Når man er kommet i form, ønsker mange at vedligeholde denne, hvilket kan klares med træning 2 gange pr. uge. Men hvad betyder en sommerferie på 3 uge så for din form, og hvad kan man gøre for at modvirke dette. Det har jeg eksperimenteret med i denne sommer, og her fortæller jeg om min erfaring med dette.






Mit lille eksperiment
Jeg har i denne ferie holdt 3 ugers ferie. Den ene uge som charterferie på hotel med All-Inclusive, den næste i feriecenter i Danmark, og den sidste uge er gået med diverse ture til zoo, sommerland samt diverse. Jeg har i de tre uger kun trænet 3 gange. 2 gange i fitnesscenter i løbet af den første uge, og en løbetræning i uge 2.
Inden min ferie løb jeg en 5 km rute på 22 min. hvor jeg pressede mig så meget som overhovedet muligt. Ideen var så at se, hvor hurtigt jeg kunne orke at løbe ruten efter min ferie. Jeg valgte ikke at løbe mandag efter ferien, da der var opstart på job og institution for familien, så jeg løb ruten (den samme som før ferien) og kunne presse mig op på en tid på 24 min og 13 sek. Dvs. at jeg på 3 uger tabte 2 min og 13 sek. Næsten 30 sek. langsommere pr. kilometer.
Konklusionen er derfor at en inaktiv ferie er dyr for formen. Her i 3. uge efter min ferie, er jeg på ruten nede på 23 min og 40 sek. Dvs. stadig et tab på 1 min. og 40 sek.

Hvilken ferietype er værst for din træning
En charterferie med All-Inclusive, er helt sikkert det værste man kan gøre. Ofte ender det med at man drikker og spiser alt for meget, og fitnessrummet på hotellet bliver ikke benyttet. Inaktivitet, indtag af alkohold, sukkerdrikke samt inaktivitet, er alt sammen en giftig cocktail for din form. Jeg oplevede det som meget svært at få kroppen i gang efter denne ferie, samt at de dårlige vaner for resten af ferien var tilrettelagt, da man havde vænnet sig til at spise og drikke, som man nu havde lyst til.

Hvad kan man gøre for at opretholde formen under en ferie
Det er meget vigtigt at man for det første pakker sit løbeudstyr/træningstøj, så det er med på ferien. Dernæst er det vigtigt, at man inden man tager afsted, bestemmer sig for at man skal dyrke motion, og evt. bestemmer dagene og aftaler dette med dem man rejser med. På den måde er risikoen for at man springer over, meget lille. Endvidere bør man tænke over sit indtag af mad og drikke. Kroppen påvirkes lynhurtigt hvis man lever af fed mad, og indtager meget alkohol. Fravælg derfor all-inclusive ferier hvis du vil opretholde din form, og samtidig din vægt.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...