mandag den 22. april 2013

Hvor meget sukker om dagen


Hvor meget sukker om dagen
Sukker er usundt. Det kan der vist ikke være nogen diskussion om. Men som alle andre fødevarer, kan man indtage lidt, uden at det direkte er skadeligt. Der er dog forskel på hvor meget sukker børn og voksne må indtage, og endda kvinder og mænd. For at give dig et overblik, har jeg her lavet en oversigt, over hvor meget sukker man kan spise, uden det er direkte sundhedsskadeligt.


De gængse grænser
Som udgangspunkt kan op til 10 procent af madens samlede energi, komme fra sukker. Det er ikke det samme som at 10 % af maden må bestå af sukker. Men antag at du skal indtage ca. 2.000 kalorier, så må de 200 maksimalt være fra sukker. Da sukker indeholder 4 kalorier pr. gram, må man således maksimalt spise 50 gram sukker. Men at man må, betyder ikke at man skal, og man bør nok holde sukkerindtaget væsentligt mindre.

Der er dog lidt variation, her er gram maks. anbefalingen:

30 gram sukker til et børnehavebarn
45 gram sukker til et skolebarn
50 gram sukker for en voksen kvinde
55 gram sukker for en voksen mand

Sukker er tomme kalorier
Den helt store ulempe ved sukker, er at det ikke indeholder andet end energi. Sukker bidrager ikke med vitaminer eller mineraler, og fylder således bare i maven. Sukkeret bliver hurtig omsat i maven, og man føler derfor ikke mæthed ret lang tid efter man har spist sukker, hvilket gør at man bliver sulten igen, og indtager endnu flere kalorier. Sidst men ikke mindst, giver sukkeret store udsving i dit blodsukker. Det betyder at du hurtigt efter indtaget vil føle at du får fornyet energi, men denne følelse holder ikke lang tid, og du vil falde under det energiniveau du startede med, før du fik sukker. Så alt i alt er sukker en rigtig dårlig ting for dig og din krop, og du bør undgå det.

Billed: Copyright (c) 123RF Stock Photos

onsdag den 17. april 2013

Pas på det skjulte sukker i din kost


Pas på det skjulte sukker i din kost
De fleste ved at sukker er usundt, og at man skal undgå for meget sukker til hverdag, hvis man ønsker at være leve sundt og undgå overvægt. Sukker er ikke roden til alt ondt, men som med så meget andet, skal man have det med måde og ikke regelmæssigt. Det kan man som udgangspunkt gøre, ved at undgå at spise slik, kage, drikke sodavand og undgå at tilsætte sukker i mad og bagværk. Desværre har dette vist sig ikke at være nok, da der i mange fødevarer er skjult sukker. Vi ved det bare ikke, og derfor vil jeg her give dig indblik i det skjulte sukker.


Hvorfor er der tilsat sukker
Mennesker er sådan bygget, at vi higer efter søde ting. Det er et overlevelses instinkt, da søde sager, er forbundet med energi og dermed overlevelse. Denne viden, har fødevareproducenterne, og derfor tilsætter de sukker i mange fødevarer, for at vi synes at de smager godt, og vil købe dem igen.
Sukkeret findes i fødevarer, som fremstår som sunde, fiberrige og light, og findes i fødevarer som mange forbinder som sunde, og det er det der snyder os.

Hvilke fødevarer tilsættes sukker
Der er rigtig mange fødevarer der tilsættes sukker. Jeg har her listet flere op, men der er rigtig mange, og jeg kan ikke ramme dem allesammen. Men jeg prøver at ramme bredt på varegrupper.

Thousand island dressing - Op til 24 gram sukker pr. 100 gram
Ketchup - 21-24 gram sukker pr. 100 gram
Kellogs Special K og All-Bran - 17-24 gram sukker pr. 100 gram
Tomatsauce - 19 gram sukker pr. 100 gram
Marinerede sild og karrysalat - 12-18 gram sukker pr. 100 gram
Light remoulade - 10 gram sukker pr. 100 gram
Frugtyoghurt - 14 gram sukker pr. 100 gram
Syltede og marinerede fødevarer tilsættes ofte sukker

Listen kan fortsætte, men jeg kan ikke nævne alle fødevarer, der tilsættes sukker. Men for at undgå det tilsatte sukker, er det vigtigt at du læser varedeklarationerne på de varer du køber. Sukkerindholdet fremgår tydeligt af denne.

Udover fødevarerne med tilsat sukker, har fødevarer med "hurtige" kulhydrater. Det er hovedsageligt hvidt brød, kartofler, hvide ris og alm. pasta. Når disse fødevarer kommer i vores mave, opfører de sig som sukker. Pas endvidere på såkaldte "light" produkter, da de rigtignok har et lavt fedtindhold, men til gengæld, ofte er proppet med sukker.

Hvor meget sukker må man få
Følg dette link til mit indlæg om, hvor meget sukker man må få om dagen.

Ulemper ved sukker
Får man for meget sukker kan man blive afhængig - den såkaldte sukkerafhængighed. Sukkeret får dit energiniveau til at svinge kraftigt, da energien fra sukker kommer hurtigt, men også hurtigt forsvinder. Når man mærker energien falder, søger man efter ny energi, ofte nyt sukker, og den onde spiral er startet.
Endvidere indeholder sukker rigtig mange kalorier, og spiser man for meget, kan kroppen ikke omsætte energien, og vil lagre den i kroppen som fedt.

Billed: Copyright (c) 123RF Stock Photos

tirsdag den 2. april 2013

Bedste træning til vægttab

Når man ønsker at tabe sig, er der to parametre som kan bruges, til at opnå det ønskede mål. I dette indlæg vil jeg fokuserer på motionsdelen af vægttabet, som er det ene parameter, hvor kost er det andet. Men motion er et vidt begreb, og hvordan skal man lige træne, i forhold til at smide det uønskede fedt. Det kan være svært at finde ud af, og derfor finder du her en guide til den bedste træning til vægttab.


Typer af træning til vægttab
Når man målretter træning til vægttab, er der to typer af motion. Den ene, og mest dominerende, er cardio træning. Den anden er styrketræning, med fokus på øvelser man kan lave uden vægte eller andet fitness udstyr.

Cardio er en form for træning, hvor man få pulsen op og er aktiv i 30 - 60 minutter. Træningen foregår som løb, cykling, på en crosstrainer, romaskiner mv. Man træner ikke med fuld intensitet, men til gengæld i længere tid. Når man træner i en længere periode, kommer fedtforbrændingen op. Til gengæld får man ikke stimuleret musklerne lige så godt, som hvis man træner med fuld styrke i kort tid. Dette kan man dog fokuserer på senere, når man er kommet i god form, og har smidt de fleste af de kilo man gerne vil tabe.

Styrketræningen skal styrke dine muskler og øge din forbrænding over hele døgnet, og selvfølgelig også under træningen. Mange tænker nok store tunge vægte, og muskler som Arnold Schwarcenegger. Dette er dog ikke tilfældet. Styrketræningen laves med øvelser som armbøjninger, mavebøjninger, rygbøjninger, squat mv. Du skal derfor ikke bruge store tunge vægte og maskiner, og kan nemt lave træningen hjemme.

Hvor ofte skal jeg træne
Du bør træne cardio, hver anden dag. De første gange kan du godt opleve at blive øm og udmattet, men du SKAL træne, mindst en halv time. Efterhånden bliver det lettere at træne cardio, og du kan gradvist øge tiden, op til en time. Du skal have pulsen op, skal blive forpustet i løbet af træningen. Det skal være sådan, at du kan svare på spørgsmål med korte sætninger, uden at kunne føre en hel samtale. Mange oplever at man ved cardio træning kommer til at svede meget, efter de første 20-25 min. Dette er en helt naturlig følge af denne type træning.

Styrketræningen bør du foretage min 1 gang om ugen, og gerne to. Det er en fordel at varme op før styrketræningen. Du kan vælge at slå cardio træning og styrketræning sammen, sådan at du træner 30 min cardio som opvarmning, og derefter styrketræning. Styrketræningen skal bestå af armbøjninger, mavebøjninger, rygbøjninger og squat samt englehop. Du skal tage hver øvelse, 3 gange til udmattelse.

Hvor meget taber jeg mig ?
Det er meget forskelligt fra person til person. Det kommer an på din nuværende vægt, din fysiske tilstand, intensiteten og typen af træningen, samt hvad du ellers spiser. Men jeg kan love dig, at følger du dette simple program, og ellers spiser normalt sundt og varieret, vil du kunne se resultater, hvis du i dag er overvægtig. Resultaterne kan dog sagtens variere fra uge til uge. En uge vil du tabe dig meget, en anden uge vil vægten stå stille. Det vigtige er at du fortsætter din træning, og giver din krop tid til at tabe fedt, og opbygge muskler.

Billeder: Copyright (c) 123RF Stock Photos
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...